Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 9—Reformation i Schweiz<br />
I valget af redskaber til at reformere kirken kan man se den samme guddommelige plan<br />
som ved kirkens grundlæggelse. Den himmelske Lærer forbigik de store og de rige, som var<br />
vant til at blive hyldet som folkets ledere. De var så stolte og selvtilfredse i deres brovtende<br />
overhøjhed, at de ikke kunne have medfølelse med deres medmennesker og samarbejde med<br />
den ydmyge mand fra Nazaret. Det var til ulærde, hårdt arbejdende fiskere, Jesus sagde:<br />
„Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.“1Disse disciple var ydmyge og<br />
lærevillige. Jo mindre påvirkede de var af tidens falske lære, des lettere kunne Jesus<br />
undervise og uddanne dem. Sådan var det også på reformationens tid. De store reformatorer<br />
var jævne mænd. De var blottede for klassestolthed og upåvirkede af religiøst rænkespil.<br />
Gud brugte ydmyge redskaber til at opnå store resultater. For da er det ikke mennesker, der<br />
får æren, men den, som arbejder gennem dem efter sin vilje. {MBF 137.1}<br />
Få uger efter at Luther var født i en minearbejders hytte i Sachsen, kom Ulrich Zwingli til<br />
verden i en kvægvogters hytte i Alperne. Omgivelserne i Zwinglis barndom og hans første<br />
oplæring var med til at forberede ham til hans senere mission. Livet midt i naturens storhed,<br />
skønhed og ophøjethed bevirkede, at han tidligt fornemmede Guds storhed, magt og<br />
majestæt. Beretningerne om tapre bedrifter, der var blevet udført i hans hjemlands bjerge,<br />
vakte hans ungdommelige forhåbninger, og hos sin fromme bedstemor lyttede han til de få<br />
bibelske beretninger, som hun havde opsnappet fra kirkens legender og traditioner. Med stor<br />
iver hørte han om patriarkers og profeters store gerninger, om hyrderne, der vogtede deres<br />
hjorde på Palæstinas høje, hvor engle talte til dem, og om barnet i Betlehem og manden på<br />
Golgata. {MBF 137.2}<br />
Ligesom Luthers far ønskede også Zwinglis far, at hans søn skulle have en god<br />
uddannelse, og drengen blev i en tidlig alder sendt hjemmefra. Han var højt begavet, og<br />
snart blev det vanskeligt at finde lærere, som var i stand til at undervise ham. Tretten år<br />
gammel blev han sendt til Bern, som havde den tids bedste skole. Men her skete der noget,<br />
som let kunne have forandret hele hans liv. Munkene gjorde alt for at få ham til at gå i<br />
kloster. Dominikanerog franciskanermunke kappedes om folkets gunst. De søgte at blive<br />
populære ved deres kirkers pompøse udsmykning, deres ceremoniers pragt, ved berømte<br />
relikvier og undergørende helgenbilleder. {MBF 138.1}<br />
Dominikanerne i Bern så, at de ville opnå både økonomisk fremgang og ære, hvis de<br />
kunne sikre sig den begavede student. Hans ungdom, hans evner som taler og skribent og<br />
hans store talent for musik og poesi ville langt bedre end al pomp og pragt kunne trække<br />
folk til deres gudstjenester og forøge deres ordens indtægter. Ved smiger og bedrag forsøgte<br />
de at lokke Zwingli til at blive munk. Mens Luther studerede, havde han begravet sig i en<br />
klostercelle, og han ville være gået tabt for verden, hvis Gud ikke havde sørget for, at han<br />
kom ud. Zwingli undgik denne fare. Hans far hørte om munkenes planer og ønskede ikke, at<br />
105
Change language