Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Bibelen fortæller os, at før Herrens genkomst vil Satan arbejde ‘med al kraft og med<br />
løgnetegn og løgneundere og med al uretfærdighedens bedrag.’ Og de, som ‘ikke har taget<br />
imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst,’ skal overlades til en vildfarelsens<br />
magt, ‘så de tror på løgnen’.“24Først når denne tilstand er nået, og når kirkens forening med<br />
verden er fuldbyrdet i hele kristenheden, vil Babylons fald være en realitet. Forandringen<br />
sker gradvis, og den fuldstændige opfyldelse af profetien i Åb 14,8 ligger endnu ude i<br />
fremtiden. {MBF 312.1}<br />
Til trods for det åndelige mørke og den adskillelse fra Gud, der præger de kirker, som<br />
Babylon symboliserer, findes de fleste af Kristi sande tilhængere stadig i disse kirker.<br />
Mange af dem har aldrig hørt om de specielle sandheder, som gælder for vor tid. Ikke så få<br />
er utilfredse med den nuværende situation og længes efter mere lys. De søger forgæves efter<br />
Kristi billede i de kirker, de tilhører. Når disse trosamfund fjerner sig mere og mere fra<br />
sandheden og knytter sig tættere til verden, vil forskellen mellem de to klasser blive stadig<br />
større og til sidst føre til adskillelse. Den tid vil komme, da de, der elsker Gud højere end<br />
noget andet, ikke kan opretholde forbindelsen med dem, der „vil elske nydelser højere end<br />
Gud“, og „i det ydre har gudsfrygt, men fornægter dens kraft.“25 {MBF 312.2}<br />
Åbenbaringens 18. kapitel viser hen til den tid, da kirken, fordi den har kastet vrag på den<br />
trefoldige advarsel, som vi finder i Åb 14,6-12, helt har nået den tilstand, som er forudsagt<br />
af den anden engel — og da de af Guds børn, som stadig befinder sig i Babylon, opfordres<br />
til at forlade den. Dette er det sidste budskab, der nogen sinde vil blive givet verden, og det<br />
vil fuldføre sit værk. Når de, „der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i<br />
uretfærdigheden.“26overlades til vildfarelsens magt, „så de tror på løgnen“, vil sandhedens<br />
lys skinne pa dem, hvis hjerte er rede til at modtage det, og alle Guds b¢rn, der stadig er i<br />
Babylon, vi! f¢lge opfordringen: „Drag ud fra hende, mit folk!“27 {MBF 312.3}<br />
245
Change language