Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 7—En Revolution Bryder<br />
Forrest blandt dem, der blev kaldet til at føre kirken fra pavevældets mørke ind i lyset af<br />
en renere tro stod Martin Luther. Han var nidkær og selvopofrende og kendte ingen anden<br />
frygt end gudsfrygt og anerkendte intet andet grundlag for den kristne tro end Den hellige<br />
Skrift. Luther var manden for sin tid. Gennem ham udrettede Gud et stort arbejde for<br />
kirkens reformation og verdens oplysning. {MBF 97.1}<br />
Ligesom evangeliets første forkyndere stammede Luther fra fattige kår. Sine barneår<br />
tilbragte han i et beskedent tysk landbohjem. Hans far tjente til hans uddannelse ved dagligt<br />
slid som minearbejder. Det var hans ønske, at sønnen skulle blive jurist, men Guds hensigt<br />
var at gøre ham til medarbejder på det store tempel, der i århundredernes løb langsomt rejste<br />
sig. Genvordigheder, afsavn og en streng opdragelse var den skole, hvori den alvidende Gud<br />
forberedte Luther til hans livs vigtigste opgave. {MBF 97.2}<br />
Luthers far var stærk og handlekraftig og meget karakterfast, ærlig og beslutsom. Han<br />
fulgte altid pligtens vej uanset følgerne. Hans sikre sunde fornuft fik ham til at betragte<br />
klostervæsnet med mis<strong>till</strong>id. Han var meget utilfreds med, at sønnen Martin uden hans<br />
samtykke lod sig optage i et munkekloster, og det varede to år, før de blev forsonede; men<br />
faderens opfattelse var stadig uændret. {MBF 97.3}<br />
Luthers forældre var meget omhyggelige med deres børns opdragelse og uddannelse. De<br />
bestræbte sig på at oplære dem i gudsfrygt og kristne dyder. I Martins påhør bad hans far<br />
ofte om, at sønnen skulle huske Herrens navn og engang være med til at fremme hans<br />
sandhed. Trods et strengt arbejdsliv vogtede forældrene omhyggeligt over børnenes<br />
moralske og åndelige udvikling. De anstrengte sig alvorligt for at opdrage deres børn til et<br />
fromt og nyttigt liv. Måske var de somme tider for strenge. Men skønt Luther godt var klar<br />
over, at de i nogle henseender havde begået fejl, fandt han mere grund til at rose deres<br />
opdragelse end til at dadle den. {MBF 98.1}<br />
I skolen, hvor han begyndte i en tidlig alder, blev Luther behandlet med barskhed og<br />
endog med vold. På grund af forældrenes fattigdom måtte han på sin vej til skole synge ved<br />
dørene for at få noget at spise, og til tider måtte han sulte. Datidens mørke, overtroiske<br />
fores<strong>till</strong>ing om gudsfrygt fyldte ham med skræk. Han lå ofte vågen om natten og så frem til<br />
en mørk fremtid i stadig rædsel ved tanken om Gud som en streng, uforsonlig dommer, en<br />
grusom tyran, snarere end en kærlig himmelsk far. {MBF 98.2}<br />
Trods mange, store hindringer stræbte Luther ihærdigt mod den høje moralske<br />
fuldkommenhed, som virkede dragende på hans sjæl. Han tørstede efter viden og foretrak<br />
det grundige og nyttige fremfor det prangende og overfladiske. Da han som attenårig kom<br />
ind på universitetet i Erfurt, var hans forhold blevet bedre. Hans forældre havde ved flid og<br />
sparsommelighed erhvervet sig et tilstrækkeligt udkomme, så de kunne give ham al<br />
72
Change language