Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Således fortsatte han sin gerning, indtil budskabet om dommen var bragt ud til store dele<br />
af jordens beboede egne. Blandt jøder, tyrkere, persere, hinduer og mange andre folkeslag<br />
og racer udbredte han Guds ord på deres eget sprog og forkyndte alle vegne Messias’<br />
kommende herredømme. {MBF 290.2}<br />
På sine rejser i Bokhara opdagede han, at en afsides boende gruppe mennesker troede på<br />
Herrens nært forestående komme. Han siger også, at araberne i Yemen „er i besiddelse af en<br />
bog, som de kalder Seera. Den omtaler Kristi andet komme og hans herlige rige. De venter,<br />
at store begivenheder skal indtræffe i 1840.“20„I Yemen tilbragte jeg seks dage sammen<br />
med Rekabs børn. De drikker ikke vin, planter ingen vingårde, sår ingen sæd, bor i telte og<br />
husker den gode, gamle Jonadab, Rekabs søn; i deres selskab fandt jeg børn af Israel, af<br />
Dans stamme, der ligesom Rekabs børn forventer Messias’ nært forestående komme i<br />
himlens skyer.“21 {MBF 290.3}<br />
En anden missionær opdagede, at der levede mennesker med en lignende tro blandt de<br />
tatariske folkeslag. En tatarisk præst spurgte missionæren, hvornår Kristus ville komme<br />
anden gang. Da denne svarede, at han intet vidste om det, blev præsten højligt forbavset<br />
over en sådan uvidenhed hos et menneske, som foregav at undervise i Bibelens lære. Den<br />
tatariske præst sagde, at han selv på grundlag af profetien troede, at Kristus ville komme<br />
igen omkring 1844. {MBF 290.4}<br />
Så tidligt som i 1826 begyndte forkyndelsen af adventbudskabet i England. Bevægelsen<br />
blev ikke så velorganiseret som i USA, og det nøjagtige tidspunkt for genkomsten blev ikke<br />
så almindeligt forkyndt, men de store sandheder om Kristi nært forestående komme i kraft<br />
og herlighed blev alligevel udbredt i vide kredse — ikke kun blandt mennesker uden for<br />
statskirken. En engelsk skribent ved navn Mourant Brock oplyser, at henved 700 præster i<br />
den engelske statskirke forkyndte „dette evangelium om riget.“ Det budskab, som fastsatte<br />
tidspunktet for Herrens komme til 1844, blev også forkyndt i England. Der blev sendt<br />
litteratur om Kristi genkomst fra USA, og den fandt vid udbredelse. Bøger og tidsskrifter<br />
blev optrykt i England. I 1842 rejste den engelskfødte Robert Winter, der havde antaget<br />
adventtroen i USA, tilbage til sit fædreland for at forkynde budskabet om Herrens komme.<br />
Mange forenede sig med ham i dette arbejde, og budskabet om dommens time blev forkyndt<br />
rundt omkring i England. {MBF 290.5}<br />
Midt i Sydamerikas barbari og præstevælde studerede en spansk jesuit ved navn Lacunza<br />
Skriften og fandt sandheden om Kristi snarlige genkomst. Da han følte sig tilskyndet til at<br />
forkynde denne advarsel, men ville undgå romerkirkens fordømmelse, offentliggjorde han<br />
sine anskuelser under pseudonymet „Rabbi-Ben-Ezra,“ for at man skulle tro, at han var en<br />
omvendt jøde. Lacunza levede i det 18. århundrede, men det var først i 1825, at hans bog,<br />
der var nået til London, blev oversat til engelsk. Dens udgivelse bidrog til at stimulere den<br />
interesse for Jesu genkomst, der allerede var ved at blive vakt i England. {MBF 291.1}<br />
227
Change language