Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
retten til at fortolke dem, dvs. forklare deres nøjagtige betydning, skulle tilkomme<br />
kirkemødet — med andre ord paven og kejseren.“29På dette grundlag blev der sluttet en<br />
traktat. Ved fors<strong>till</strong>else og svig opnåede romerkirken, hvad den ikke havde opnået ved<br />
kamp. Når den selv skulle fortolke de hussittiske artikler, kunne den fordreje deres<br />
betydning, som det passede den. {MBF 94.1}<br />
Mange i Bøhmen var klar over, at dette var at forråde deres frihed, og ville ikke gå ind på<br />
traktaten. Der opstod en splittelse, som førte til indbyrdes strid og blodsudgydelse. I denne<br />
strid faldt den ædle Prokopius — og bøhmerne mistede deres frihed. Sigismund, der havde<br />
forrådt Huss og Hieronymus, blev nu konge i Bøhmen. Uden hensyn til den ed, han havde<br />
aflagt på, at han ville respektere bøhmernes rettigheder, begyndte han at styrke<br />
pavedømmet. Men han fik ikke megen glæde af dette. Under den lange resultatløse krig var<br />
hans hær svundet ind og hans rigdomme opbrugt. Efter kun et år på tronen døde han, mens<br />
hans rige var på randen af en borgerkrig. Plettet af vanære gik hans navn over i<br />
historien. {MBF 94.2}<br />
Uro, kamp og blodsudgydelse fortsatte. Fremmede hære gjorde indfald i Bøhmen, og<br />
landet var hærget af indre stridigheder. De, der var tro mod evangeliet, blev udsat for<br />
blodige forfølgelser. {MBF 95.1}<br />
Da de, som sluttede pagt med Rom, blev smittet af romerkirkens vildfarelser, dannede<br />
deres tidligere brødre, der holdt fast ved troen, deres egen kirke og tog navnet „de bøhmiske<br />
brødre.“ De blev overøst med forbandelser fra alle sider, men lod sig ikke rokke. De måtte<br />
søge tilflugt i skove og huler, men vedblev at samles for at tilbede Gud og læse hans<br />
ord. {MBF 95.2}<br />
Gennem budbringere, der hemmeligt blev sendt ud til forskellige lande, hørte de, at der<br />
her og der var „isolerede sandhedsbekendere, et par stykker i en by og nogle få i en anden,<br />
der, ligesom de selv, var udsat for forfølgelser; og at der i Alperne fandtes en gammel<br />
menighed, som byggede på Skriften og som protesterede mod Roms<br />
afgudsdyrkelse.“30Disse oplysninger blev modtaget med stor glæde, og man fik en<br />
brevveksling i gang med de valdensiske kristne. {MBF 95.3}<br />
Bøhmerne holdt fast ved evangeliet og holdt ud i forfølgelsens nat. Selv i den mørkeste<br />
time holdt de blikket rettet mod horisonten som mænd, der spejder efter daggry. „Deres lod<br />
blev kastet i onde dage, men … de huskede, hvad først Huss sagde og Hieronymus senere<br />
gentog, at der skulle gå et århundrede, før dagen ville bryde frem.“ Disse ord var for<br />
hussitterne, hvad Josefs ord var for stammerne under trældommen: „Jeg skal snart dø, men<br />
Gud vil være med jer og bringe jer tilbage til jeres fædres land.“31 {MBF 95.4}<br />
„Slutningen af det femtende århundrede blev vidne til brødremenighedernes langsomme,<br />
men sikre vækst. Skønt de stadig blev forulempet, nød de dog en forholdsvis fredelig tid. I<br />
70
Change language