Fra Monarki till Anarchi

Fra Monarki till Anarchi
siger: „Jeg … bad og bekendte min egen og mit folks Israels synd.“ Og da Guds søn senere
viste sig for ham for at belære ham, siger Daniel: „Der er ikke mere kraft i mig, og min
livsånde forsvinder.“29 {MBF 378.3}
Da Job hørte Herrens stemme i stormvejret, udbrød han: Jeg „kalder alt tilbage og angrer
i støv og aske.“30Da Esajas så Herrens herlighed og hørte seraferne råbe: „Hellig, hellig,
hellig er Hærskarers Herre,“ udbrød han: „Ve mig, det er ude med mig!“31Og Paulus, der
blev bortrykket til den tredie himmel og hørte ord, som intet menneske har lov til at sige,
omtalte sig selv som „den ringeste af alle de hellige.“32Den elskede Johannes, der lænede
sig til Jesu bryst og så hans herlighed, faldt ned for englens fødder som død.33 {MBF
378.4}
De mennesker, der vandrer i skyggen af Golgatas kors, ophøjer ikke sig selv og gør ingen
krav på at være syndfri. De føler, at deres synd er skyld i den dødskval, der fik Guds søns
hjerte til at briste, og denne tanke gør dem ydmyge. De, der lever Jesus nærmest, ser klarest
menneskehedens skrøbelighed og syndighed, og deres eneste håb er den korsfæstede og
opstandne frelser. {MBF 378.5}
Den helliggørelse, der nu vinder frem i den religiøse verden, medfører en tendens til
selvophøjelse og ligegyldighed over for Guds lov, som karakteriserer den som fremmed for
Bibelens religion. Tilhængerne heraf siger, at helliggørelse sker øjeblikkeligt, således at man
alene ved tro erhverver fuldkommen hellighed. „Tro kun,“ siger de, „og velsignelsen er
din.“ Efter deres opfattelse kræves der ikke nogen anden indsats fra modtagerens side. Og
samtidig benægter de Guds lovs autoritet og hævder, at de er fritaget for pligten til at adlyde
budene. Men er det muligt for mennesker at være hellige — i overensstemmelse med Guds
vilje og karakter — uden at komme i harmoni med de principper, der er et udtryk for hans
natur og vilje og som viser, hvad han bryder sig om? {MBF 379.1}
Ønsket om en nem religion, der ikke kræver stræben, selvfornægtelse og forsagelse af
verdens dårskaber, har gjort læren om tro og tro alene meget populær. Men hvad siger Guds
ord? Apostlen Jakob skriver: „Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har
tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? … Tåbelige menneske, ønsker
du bevis på at tro uden gerninger er ufrugtbar? Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig
af gerninger, da han bragte sin søn, Isak, som offer på alteret? Som du ser, virkede troen
sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne hans tro blev fuldkommen. … I ser
altså, at mennesket bliver retfærdiggjort af gerninger, og ikke af tro alene.“34 {MBF 379.2}
Guds ords vidnesbyrd modsiger den bedrageriske læresætning om tro uden gerninger.
Det er ikke tro, der påberåber sig himlens velbehag uden at opfylde de betingelser, der
kræves for at få Guds nåde — det er arrogance. Sand tro er baseret på løfterne og
betingelserne i Skrifterne. {MBF 379.3}
295