Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Folket havde kun alt for godt lært den lektion i grusomhed, som romerkirken så flittigt<br />
havde givet undervisning i. Gengældelsens time var endelig kommet. Nu var det ikke de<br />
kristne, som blev fængslet og brændt; de var forlængst omkommet eller drevet i<br />
landflygtighed. Den skånselsløse romerkirke fik nu at mærke, at den dødbringende magt<br />
tilhørte dem, den selv havde lært at fryde sig over blodsudgydelse. Det eksempel på<br />
forfølgelse, som den franske gejstlighed i mange menneskealdre havde sat, blev nu<br />
voldsomt gengældt. Skafotterne flød af præsternes blod. Galejer og fængsler, som tidligere<br />
var fyldt med huguenotter, var nu fyldt med deres forfølgere. Lænket til bænken og<br />
arbejdende ved årerne oplevede den katolske gejstlighed alle de lidelser, som deres kirke så<br />
ødselt havde tildelt de fredelige kættere (se noter). {MBF 228.3}<br />
Så oprandt de dage, da de mest barbariske af alle love blev administreret af det mest<br />
barbariske af alle tribunaler; da intet menneske kunne hilse på sine naboer eller bede sine<br />
bønner … uden at risikere at begå en stor forbrydelse; da spioner lurede ved hvert<br />
gadehjørne; da fængslerne var lige så overfyldte som lasten i et slaveskib; da rendestenene<br />
skummede af blod, som løb ud i Seinen. …Mens de daglige vognladninger af ofre blev ført<br />
gennem Paris’ gader til henrettelsesstederne, hengav prokonsulerne, som det øverste råd<br />
havde sendt ud i provinserne, sig til et orgie af grusomheder, som overgik selv det i<br />
hovedstaden. Guillotinens kniv var for langsom for dem. Lange rækker af fanger blev skudt<br />
ned. Overfyldte pramme blev boret i sænk. Lyon blev forvandlet til en ørken. I Arras blev<br />
fangerne endog nægtet en hurtig døds grusomme barmhjertighed. Langs hele Loirefloden<br />
holdt store flokke af krager og glenter festmåltid på nøgne lig, der var sammenslynget i<br />
uhyggelig omfavnelse. Man tog intet hensyn til køn eller alder. Hundredvis af drenge og<br />
piger i sytten års alderen blev myrdet af den vederstyggelige regering. Småbørn blev revet<br />
fra deres mødres bryst og kastet fra lansespids til lansespids langs jacobinernes rækker (se<br />
noter). I løbet af ti år omkom et enormt antal mennesker. {MBF 228.4}<br />
Alt dette var netop, hvad Satan i menneskealdre havde arbejdet hen imod. Hans politik<br />
består i bedrag fra først til sidst, og det er hans urokkelige forsæt at nedkalde ulykke og<br />
elendighed over menneskene, at ødelægge og besudle Guds værk, at gribe forstyrrende ind i<br />
hans kærlige planer og således vække sorg i himlen. Derefter forblinder han ved sin<br />
forføreriske kunst menneskene og får dem til at tro, at al deres elendighed er et resultat af<br />
Guds planer. Og han forleder dem, der er blevet forrået af hans djævelske magt, til at gå til<br />
yderligheder i grusomhed, når de har fået frihed. Derefter bliver dette billede på tøjlesløse<br />
friheder af tyranner og undertrykkere fremhævet som en illustration af resultaterne af<br />
frihed. {MBF 229.1}<br />
Når vildfarelse i én forklædning er blevet gennemskuet, ifører Satan den blot en ny<br />
forklædning — og utallige mennesker lader sig atter narre. Da folket opdagede, at<br />
katolicismen var et bedrag, og Satan ikke længere ved dette middel kunne få dem til at<br />
177
Change language