Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
„Når Kristus inds<strong>till</strong>er sin forbøn i den himmelske helligdom, udøses den ublandede<br />
vrede, som truede alle dem, der tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på deres<br />
pande eller hånd.“21De plager, der ramte Egypten, da Gud skulle til at befri Israel, var af<br />
samme art som de langt frygteligere domme, der vil ramme verden lige før Guds børns<br />
endelige befrielse. Åbenbaringens forfatter beskriver dem således: „Lede, ondartede bylder<br />
ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede.“ Havet „blev til blod<br />
som fra en død, og alle levende væsner i havet døde.“ „Floderne og kilderne … blev til<br />
blod.“ Disse straffe er frygtelige, men Gud er fuldstændig retfærdig. Herrens engel erklærer:<br />
„Retfærdig er du, … fordi du har fældet denne dom; de har udgydt de helliges og<br />
profeternes blod, nu har du givet dem blod at drikke, og det fortjener de.“22Ved at dømme<br />
Guds børn til døden har de pådraget sig lige så stor skyld, som hvis de med deres egne<br />
hænder havde udgydt deres blod. Kristus erklærede sin samtids jøder skyldige i alle de<br />
hellige mænds blod, der var udgydt siden Abel tid, for de var besjælet af den samme ånd og<br />
gjorde de samme gerninger som profeternes mordere. {MBF 506.1}<br />
I de følgende plager får solen magt til „at brænde menneskene med sin ild. Og<br />
menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede.“23Profeterne beskriver forholdene på<br />
jorden i denne frygtelige tid: „Marken er ødelagt, agerjorden sørger; … høsten på marken<br />
slog fejl. … Alle markens træer visner. Ja, glæden er gjort til skamme blandt menneskene.“<br />
„Forråd fordærves bag lås og slå. … Hvor dyrene dog klager! Kvægflokkene løber vildt<br />
omkring, for de har intet græs. … Vandløbene tørrer ud, og ilden fortærer steppens<br />
græsgange.“ {MBF 506.2}<br />
„Paladsets sangerinder skal jamre på den dag, siger Gud Herren. Der ligger dynger af lig<br />
overalt.“24 {MBF 506.3}<br />
Disse plager falder ikke overalt på jorden, for så ville alle dens beboere omkomme.<br />
Alligevel er de den værste svøbe, mennesker nogen sinde har oplevet. Alle de<br />
straffedomme, der har ramt mennesker før nådetidens afslutning, har været mildnet af nåde.<br />
Kristi forbønner har skånet synderen for den fulde straf; men ved den endelige dom udløses<br />
vreden uden at være iblandet barmhjertighed. {MBF 506.4}<br />
Til den tid vil millioner ønske at blive beskyttet af Guds barmhjertighed, som de så længe<br />
har foragtet. „Der skal komme dage, siger Gud Herren, da jeg sender hunger over landet,<br />
ikke hunger efter brød eller tørst efter vand, men efter at høre Herrens ord. De skal flakke<br />
om fra hav til hav, og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens ord, men de<br />
finder det ikke.“25 {MBF 507.1}<br />
Guds folk vil ikke undgå lidelser, men skønt de forfølges, lider afsavn og sulter, vil de<br />
ikke omkomme. Den Gud, der sørgede for Elias, vil ikke glemme ét eneste af sine<br />
selvopofrende børn. Han, der tæller deres hovedhår, vil sørge for dem og mætte dem i<br />
hungersnødens tid. Mens de gudløse dør af sult og pest, vil engle beskytte de retfærdige og<br />
394
Change language