Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
udstrækningen og skændigheden af den menneskelige ulydighed, kommer mennesker let til<br />
at undervurdere den nåde, der har skaffet soning for synden.“ Således mister evangeliet sin<br />
værdi og betydning for mennesker — og snart er de parate til at tilsidesætte selve<br />
Bibelen. {MBF 374.3}<br />
Mange religiøse lærere hævder, at Kristus ved sin død ophævede loven, så mennesker<br />
fremover er fri for dens krav. Nogle påstår endda, at loven er et besværligt åg, og udmaler<br />
den frihed, evangeliet giver, som en modsætning til trældommen under loven. {MBF 375.1}<br />
Men således betragtede profeterne og apostlene ikke Guds hellige lov. David sagde: „Jeg<br />
kan vandre i åbent land, for jeg søger dine forordninger.“4 {MBF 375.2}<br />
Apostlen Jakob, der skrev efter Kristi død, kalder de ti bud „den kongelige lov“ og<br />
„frihedens fuldkomne lov.“5Og et halvt århundrede efter korsfæstelsen udtalte<br />
Åbenbaringens forfatter en velsignelse over dem, „som holder hans bud, for at de kan få ret<br />
til livets træ og gennem portene gå ind i staden.“6 {MBF 375.3}<br />
Påstanden om, at Jesus ved sin død ophævede sin fars lov, savner ethvert grundlag. Hvis<br />
loven kunne forandres eller tilsidesættes, havde Jesus ikke behøvet at dø for at befri<br />
menneskene for syndens straf. Kristi død ophæver ikke loven — men viser tværtimod, at<br />
den er uforanderlig. Guds søn kom for at „løfte loven til højhed og ære.“7Han sagde: „Tro<br />
ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at<br />
nedbryde, men for at opfylde.“ „Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav<br />
eller en eneste tøddel forgå af loven.“8Og om sig selv siger han: „Jeg ønsker at gøre din<br />
vilje, Gud, din lov er i mit indre.“9 {MBF 375.4}<br />
Guds lov er ifølge selve sin natur uforanderlig. Den er en åbenbaring af sin ophavsmands<br />
vilje og karakter. Gud er kærlighed, og hans lov er kærlighed. Dens to hovedprincipper er<br />
kærlighed til Gud og kærlighed til mennesker. „Kærlighed er lovens opfyldelse.“10Guds<br />
karakter er retfærdig og sand — og det samme gælder hans lovs karakter. Salmisten siger:<br />
„Din lov er sandhed.“ „Alle dine befalinger er retfærdige.“11Og Paulus skriver: „Så er<br />
loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt.“12En sådan lov, der er udtryk for<br />
Guds sind og vilje, må være lige så evig som dens ophavsmand. {MBF 375.5}<br />
Omvendelse og helliggørelse skal forsone menneskene med Gud ved at bringe dem i<br />
overensstemmelse med principperne i hans lov. I begyndelsen blev mennesket skabt i Guds<br />
billede. Det var i fuldkommen harmoni med Guds lov; retfærdighedens principper var<br />
skrevet i dets hjerte. Men synden fremmedgjorde mennesket for sin skaber. Det genspejlede<br />
ikke længere Guds billede. Dets hjerte var i strid med principperne i Guds lov,. „For det,<br />
kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller<br />
ikke.“13Men „således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn,“ for at mennesket<br />
kunne blive forsonet med Gud. Ved Kristi fortjenester kan mennesket atter komme i<br />
292
Change language