Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
måler ethvert menneskes karakter og fordømmer alle, som ved denne ufejlbarlige prøve<br />
erklæres for mangelfuld. {MBF 217.3}<br />
„Når de har fuldført deres vidnesbyrd.“ Den periode, hvor de to vidner skulle profetere<br />
klædt i sæk, endte i 1798. Da de var ved at afslutte deres arbejde i mørke, skulle der føres<br />
krig imod dem af den magt, der omtales som „dyret, der stiger op afgrunden“. I mange<br />
europæiske lande havde kirkens og statens magthavere i århundreder været ledet af Satan<br />
med Romerkirken som mellemmand. Men her ser vi en ny tilkendegivelse af satanisk<br />
magt. {MBF 217.4}<br />
Det havde været Romerkirkens politik under påskud af ærefrygt for Bibelen at holde den<br />
på et ukendt sprog og således utilgængelig for folket. Under pavedømmets regime<br />
profeterede vidnerne „klædt i sæk“. Men en anden magt — dyret fra afgrunden — skulle<br />
stige op for at føre åbenlys krig mod Guds ord. {MBF 218.1}<br />
Den „store by“, i hvis gader vidnerne blev dræbt, og hvor deres døde kroppe lå, er „i<br />
åndelig forstand“ Egypten. Af alle de nationer, som Bibelen omtaler, var Egypten den, der<br />
dristigst fornægtede den levende Guds eksistens og mest hårdnakket satte sig op imod hans<br />
bud. Ingen hersker vovede et så åbenlyst oprør mod himlens myndighed som Egyptens<br />
konge. Da budskabet blev bragt Farao af Moses i Herrens navn, svarede han stolt: „Hvem er<br />
Herren, som jeg skulle adlyde så jeg lod israelitterne gå? Jeg kender ikke Herren, og jeg vil<br />
ikke lade israelitterne gå!“7Dette er ateisme, og den nation, hvis åndelige navn er Egypten,<br />
ville på lignende måde i vantro og trods fornægte den levende Guds krav. Den „store stad“<br />
sammenlignes også „åndeligt“ med Sodoma. Fordærvelsen i Sodoma, som var et brud på<br />
Guds lov, manifesterede sig især som usædelighed. Denne synd skulle også være et<br />
fremherskende træk i den nation, som skulle svare til beskrivelserne i dette skriftsted. {MBF<br />
218.2}<br />
Ifølge profetien skulle en magt af satanisk oprindelse kort før året 1798 rejse sig og føre<br />
krig mod Bibelen — og det land, hvor Guds to vidner skulle blive bragt til tavshed, skulle<br />
være præget af Faraos ateisme og Sodomas usædelighed. {MBF 218.3}<br />
Denne profeti er på den mest slående måde blevet opfyldt i <strong>Fra</strong>nkrig. Under revolutionen<br />
i 1793 „hørte verden for første gang en forsamling af mænd, der var født og opvokset i et<br />
civiliseret land og påtog sig at regere en af Europas mest fremragende nationer, forene deres<br />
stemmer for at fornægte den højtideligste sandhed, menneskesjælen modtager, og<br />
enstemmigt forkaste troen på og dyrkelsen af en guddom.“8 {MBF 218.4}<br />
„<strong>Fra</strong>nkrig er det eneste land i verden, om hvilket der foreligger det autentiske vidnesbyrd,<br />
at det som en nation løftede sin hånd i åbent oprør mod universets Skaber. Der har været og<br />
vil stadig være mange gudsbespottere og vantro i England, Tyskland, Spanien og andre<br />
lande, men <strong>Fra</strong>nkrig indtager en særs<strong>till</strong>ing i verdenshistorien som den eneste stat, der efter<br />
168
Change language