Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Men lys og mørke kan ikke trives sammen. Mellem sandhed og vildfarelse er der en<br />
uophørlig strid. At forsvare den ene er at angribe og kuldkaste den anden. Jesus erklærede:<br />
„Jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd.“8 {MBF 102.2}<br />
Nogle år efter reformationens begyndelse sagde Luther: „Gud fører mig ikke, han<br />
skubber mig frem, han bærer mig af sted. Jeg er ikke min egen herre. Jeg vil gerne leve et<br />
fredeligt liv; men jeg bliver kastet lige ud i oprør og revolutioner.“9Og nu var han ved at<br />
blive drevet ud i kampen. {MBF 102.3}<br />
Romerkirken havde gjort Guds nåde til en handelsvare. Vekselerernes borde var igen<br />
blevet s<strong>till</strong>et op ved siden af altrene,10og luften genlød af køberes og sælgeres råb. Under<br />
foregivende af at skaffe penge til opførelsen af Peterskirken i Rom blev der med pavens<br />
bemyndigelse udbudt afladsbreve til salg. Et tempel til Guds ære skulle opføres for prisen<br />
for forbrydelser! Men netop de midler, der skulle bidrage til Roms ophøjelse, fremkaldte det<br />
mest dødbringende slag mod dets magt. De vakte pavemagtens mest afgjorte og<br />
handlekraftige modstandere og førte til den strid, der skulle ryste romerkirken i dens<br />
grundvold og skubbe til den tredobbelte krone på pavens hoved. {MBF 102.4}<br />
Den mand, som skulle lede salget af afladsbreve i Tyskland — Tetzel hed han — var<br />
dømt for de laveste forbrydelser mod samfundet og Guds lov. Men han slap for den straf,<br />
han havde fortjent, og blev udset til at fremme pavens samvittighedsløse forretningsplaner.<br />
Han gentog frækt de mest skamløse løgne for at narre det uvidende, godtroende og<br />
overtroiske folk. Havde de kendt Guds ord, havde de ikke således ladet sig narre. For at de<br />
skulle blive under pavedømmets kontrol og stadig forøge dets ærgerrige lederes magt og<br />
rigdom, havde man holdt Bibelen borte fra folket.11 {MBF 102.5}<br />
Når Tetzel kom til en by, gik der et sendebud i forvejen og råbte: „Guds og den hellige<br />
faders nåde er ved jeres porte.“12Folket hilste den blasfemiske hykler velkommen, som var<br />
han Gud selv. Den skændige handel foregik i kirken, og fra prædikestolen hævede Tetzel<br />
afladshandlen til skyerne som Guds kostelige gave. Han erklærede, at afladsbrevet havde<br />
kraft til at tilgive alle de synder, som køberen senere måtte ønske at begå, og at „det ikke<br />
engang var nødvendigt at angre.“13Han erklærede, at afladsbrevene også kunne frelse de<br />
døde: „Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer!“14Dengang<br />
troldkarlen Simon tilbød at afkøbe apostlene deres magt til at udføre mirakler, svarede Peter:<br />
„Gid dit sølv må forgå og du selv med, når du tror, at du kan købe Guds gave for<br />
penge.“15Men Tetzels tilbud blev ivrigt grebet af tusinder. Guld og sølv strømmede ind i<br />
hans kasse. Det var lettere at få en frelse, der kunne købes for penge, end en, som krævede<br />
anger, tro og alvorlige bestræbelser for at modstå og overvinde synden. {MBF 102.6}<br />
Læren om afladen var blevet imødegået af lærde, fromme mænd inden for romerkirken,<br />
og der var mange, som ikke troede på et forehavende, der var stik imod både fornuften og<br />
Den hellige Skrift. Ingen gejstlige turde dog hæve røsten mod denne skændige handel. Men<br />
76
Change language