Fra Monarki till Anarchi

Fra Monarki till Anarchi
Men Gud havde ledet sit folk i den store adventbevægelse. Hans kraft og herlighed havde
ledsaget den, og han ville ikke tillade den at ende i mørke og skuffelse, beskyldt for at være
falsk, fanatisk ophidselse. Hans ord skulle ikke betragtes med tvivl og uvished. Skønt mange
opgav deres tidligere beregning af de profetiske tidsperioder og sagde, at den bevægelse, der
byggede på dem, var falsk, var der andre, som ikke ville give slip på synspunkter og
erfaringer, der fandt støtte i Skriften og var bevidnet af Guds ånd. De mente, at de havde
brugt sunde principper i deres fortolkning af profetierne, og at det var deres pligt at holde
fast ved de sandheder, de allerede havde fundet, og vedblive at bruge samme metode, når de
studerede Bibelen. Under alvorlig bøn tog de deres standpunkt op til fornyet overvejelse,
idet de studerede Skriften omhyggeligt for at finde deres fejl. Da de ikke kunne se nogen fejl
i deres udregning af de profetiske tidsperioder, begyndte de at undersøge spørgsmålet om
helligdommen nærmere. {MBF 330.3}
Under studiet af dette emne blev de klar over, at der ikke i Skriften findes støtte for den
gængse og populære anskuelse, at jorden er helligdommen. I Bibelen fandt de en
fuldstændig forklaring på emnet helligdommen, dens natur og beliggenhed og den tjeneste,
der foregik i den. De hellige forfatteres vidnesbyrd var så tydelige og udførlige, at
spørgsmålet var hævet over enhver tvivl. I Hebræerbrevet hedder det: „Nu havde også den
første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. For der var indrettet
et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldtes det Hellige. Bag
det andet forhæng var det rum, som kaldtes det Allerhelligste. Det indeholdt et
røgelseofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der
en guldkrukke med manna og Arons stav, som havde skudt friske skud, og pagtens tavler.
Og oven over arken var herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket.“2 {MBF
331.1}
Den helligdom, som her omtales, var det tabernakel, som Moses på Guds befaling
byggede som en jordisk bolig for den Allerhøjeste. „Du skal lave mig en helligdom, så vil
jeg tage bolig hos dem“3— således lød den befaling, Moses fik, da han var på bjerget med
Gud. Israelitterne var på vandring gennem ørkenen, og tabernaklet blev opbygget, så det
kunne flyttes fra sted til sted. Alligevel var det et prægtigt bygningsværk. Væggene bestod
af lodrette brædder, der var overtrukket med guld og fastgjort til fodstykker af sølv. Loftet
bestod af flere lag tæpper, det yderste var af skind og det inderste af fint linned med
kunstfærdigt indvævede keruber. I forgården stod brændofferalteret. Selve tabernaklet havde
to afdelinger, som kaldtes det Hellige og det Allerhelligste. De var adskilt af et smukt og
kostbart forhæng eller tæppe. Et lignende forhæng var ophængt for indgangen til den første
afdeling, det Hellige. {MBF 331.2}
I det Hellige stod lysestagen ved sydvæggen. Dens syv lamper oplyste helligdommen
både dag og nat. Mod nord stod skuebrødsbordet, og foran det forhæng, der skilte de to
258