Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
vældig storm. Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over sit<br />
folk.“17 {MBF 518.1}<br />
„Og jordens konger og stormænd og hærførere og rigmænd og magthavere og hver træl<br />
og fri skjulte sig i huler og klippekløfter.“ Og de sagde til bjerge og klipper: „Fald ned over<br />
os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes<br />
store dag kommet, og hvem kan da bestå?“18 {MBF 518.2}<br />
De spotske ord høres ikke mere. Løgnagtige læber bringes til tavshed. Våbenlarm og<br />
krigstummel og „hver støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod,“19er bragt<br />
til ophør. Der høres kun bøn, gråd og klage. <strong>Fra</strong> læber, der for så kort tid siden spottede,<br />
lyder råbet: „Nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan bestå?“ De gudløse beder<br />
om at blive begravet under klipperne for at slippe for at møde ham, som de har foragtet og<br />
forkastet. {MBF 518.3}<br />
De kender den stemme, som åbner de dødes ører. Hvor ofte har den ikke blidt og<br />
sørgmodigt kaldt på dem! Hvor ofte har de ikke hørt den i en vens, en brors, en frelsers<br />
rørende bønfaldelse! For dem, der har forkastet hans nåde, kan ingen stemme være så<br />
anklagende og fordømmende som den, der så længe har bønfaldet: „Vend om, vend om fra<br />
jeres onde veje! Hvorfor vil I dø?“20Ak, var det blot en fremmed stemme for dem! Jesus<br />
siger: „Fordi jeg kaldte, og I afslog, fordi jeg løftede hånden og ingen ville lytte, fordi I lod<br />
hånt om alle mine råd og ikke ville vide af min retledning.“21Den stemme vækker minder,<br />
de gerne ville glemme — foragtede advarsler, afslåede indbydelser, forsmåede<br />
privilegier. {MBF 518.4}<br />
Der står de, der spottede Jesus i hans ydmygelse. Med frygtelig klarhed mindes de den<br />
lidende frelsers ord, da han blev taget i ed af ypperstepræsten og højtideligt erklærede:<br />
„Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved den Almægtiges højre hånd og komme på<br />
himlens skyer.“22Nu ser de ham i hans herlighed, og de skal komme til at se ham siddende<br />
ved den Almægtiges højre hånd. {MBF 518.5}<br />
De, der spottede ham, når han sagde, han var Guds søn, er nu stumme. Her står den<br />
hovmodige Herodes, der drev spot med hans kongelige titel og lod sine rå soldater krone<br />
ham til konge. Her står de selvsamme mænd, hvis pietetsløse hænder lagde purpurkappen<br />
om hans skuldre, satte tornekronen på hans hellige pande og lagde røret, der skulle fores<strong>till</strong>e<br />
et scepter, i hans modstandsløse hånd, og som bøjede sig for ham med blasfemisk spot. De<br />
mænd, der slog og spyttede på livets Fyrste, vender sig nu fra hans gennemborende blik og<br />
prøver på at flygte fra hans nærværs overvældende herlighed. De, der drev naglerne gennem<br />
hans hænder og fødder, og soldaten, der gennemborede hans side, betragter med rædsel og<br />
anger disse mærker. {MBF 519.1}<br />
403
Change language