Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
bevis for læresætninger, der ikke har noget grundlag i Guds ord. Det såkaldte bevis på, at<br />
den fordrukne Amnon er i himlen, er en konklusion, som er i modstrid med Bibelens klare<br />
udtalelse om, at ingen drukkenbolt skal arve Guds rige.13Således forvandler tvivlere, vantro<br />
og skeptikere sandheden til løgn. Og utallige mennesker er blevet bedraget af deres falske<br />
lærdomme og lullet i søvn i den kødelige trygheds vugge. {MBF 433.3}<br />
Hvis det var sandt, at alle menneskers sjæle efter døden gik direkte til himlen, måtte vi jo<br />
ønske os døden frem for livet. Denne tro har forledt mange til at gøre en ende på deres liv.<br />
Når et menneske er overvældet af bekymring, rådvildhed og skuffelse, synes det at være let<br />
at bryde det spinkle bånd til livet og stige op i den evige verdens lyksalighed. {MBF 433.4}<br />
Gud har i sit ord givet os uomstødelige vidnesbyrd om, at han vil straffe dem, der<br />
overtræder hans lov. Den, der indbilder sig, at Gud er for barmhjertig til at straffe syndere,<br />
behøver kun at betragte Golgatas kors. Guds syndfrie søns død vidner om, at „syndens løn<br />
er død,“ og at enhver overtrædelse af Guds lov vil få sin retfærdige straf. Den syndfrie<br />
Kristus blev gjort til synd for menneskets skyld. Han bar skylden for overtrædelse, og<br />
Faderen skjulte sit ansigt for ham, indtil hans hjerte brast og hans liv var forbi. Dette offer<br />
blev bragt, for at syndere kunne blive frelst. Det var den eneste udvej for, at mennesket<br />
kunne befries for at bøde for synden. Enhver, der nægter at få del i denne soning, der blev<br />
tilvejebragt ved så stort et offer, må selv bære skylden og tage straffen for sin overtrædelse<br />
af Guds lov. {MBF 433.5}<br />
Lad os overveje, hvad Bibelen ellers lærer angående de gudløse og ubodfærdige, som<br />
universalisten anbringer i himlen som hellige, lykkelige engle. {MBF 434.1}<br />
„Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet.“14Dette løfte gives kun<br />
til dem, der tørster. Kun de, der føler deres behov for livets vand og søger det på bekostning<br />
af alt andet, vil få lov til at drikke. „Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans<br />
Gud, og han skal være min søn.“15Også her er betingelserne tydeligt givet. For at få alle<br />
ting i arv, må vi modstå og besejre synden. {MBF 434.2}<br />
Ved profeten Esajas siger Herren: „Lykkelig den retfærdige! Ham går det godt.“ „Ve den<br />
uretfærdige! Ham går det ilde, hvad han har gjort, skal ramme ham selv.“16Den vise mand<br />
siger: „En synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må erkende,<br />
at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, og at det ikke går den<br />
uretfærdige godt.“17Og Paulus siger, at synderen samler sig „vrede på vredens dag, da Guds<br />
retfærdige dom skal åbenbares. Han vil gengælde enhver efter hans gerninger. … Nød og<br />
angst rammer hvert menneske, som gør det onde.“18 {MBF 434.3}<br />
„For det skal I vide, at ingen utugtig eller uren eller grisk — det er det samme som en<br />
afgudsdyrker — har lod og del i Kristi og Guds rige.“1919 {MBF 434.4}<br />
337
Change language