Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 41—Jordens ødelæggelse<br />
„For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes<br />
uretfærdigheder. … Skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede. Lige så megen<br />
glans og vellevned, hun gav sig selv, lige så megen sorg skal I give hende. For hun siger i sit<br />
hjerte: ‘Jeg sidder som dronning og er ikke enke og skal aldrig mærke sorg.’ Derfor kommer<br />
på én og samme dag alle hendes plager, død og sorg og sult, og hun skal brændes; thi stærk<br />
er Gud Herren, som har dømt hende. Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og<br />
levede i vellevned, skal græde og jamre over hende … og sige: Ve, ve, du store by, Babylon,<br />
du mægtige by! Dommen er kommet over dig på en eneste time.“1 {MBF 527.1}<br />
„Jordens købmænd,“ som „tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for<br />
hendes pinsel; de skal græde og sørge og sige: Ve, ve den store by, klædt i linned, purpur og<br />
skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler! Så stor en rigdom ødelagt på en eneste<br />
time!“2 {MBF 527.2}<br />
Sådan er dommen, der rammer Babylon, når Guds vrede kommer over den. Hendes<br />
uretfærdigheds mål er fuldt, hendes time er kommet, og hun er moden til<br />
ødelæggelse. {MBF 527.3}<br />
Når Guds stemme gør ende på hans folks fangenskab, bliver der en frygtelig opvågnen<br />
for dem, der har tabt alt i livets store strid. Så længe nådetiden varede, var de forblindede af<br />
Satans bedrag og søgte at retfærdiggøre deres syndige liv. De rige pralede af deres storhed<br />
over for dem, der var mindre begunstiget, men de havde skaffet sig deres rigdom ved at<br />
overtræde Guds lov. De havde forsømt at mætte de sultne og klæde de nøgne, at handle<br />
retfærdigt og vise barmhjertighed. De havde søgt at ophøje sig selv og vinde andres<br />
beundring. Nu er de forarmede og forsvarsløse. De ser med rædsel på ødelæggelsen af de<br />
afguder, de foretrak fremfor deres skaber. Deres sjæl har de solgt for jordiske rigdomme og<br />
fornøjelser, og forsømt at blive rige over for Gud. Resultatet er, at deres liv er en fiasko;<br />
deres glæder er blevet til bitterhed og deres skatte tilintetgjort. Et helt livs erhvervelser<br />
forsvinder på et øjeblik. De rige begræder, at deres fornemme huse ødelægges, og at deres<br />
guld og sølv spredes for alle vinde. Men deres klage forstummer af frygt for, at de selv skal<br />
gå til grunde sammen med deres afguder. De gudløse sørger, ikke så meget på grund af<br />
deres syndige ligegyldighed over for Gud og deres medmennesker, men fordi Gud vandt. De<br />
begræder resultatet, men omvender sig ikke fra deres ondskab. De ville ikke lade noget<br />
middel til at sejre uprøvet, hvis de kunne. {MBF 528.1}<br />
Verden ser de mennesker, den har hånet og spottet og ønsket at tilintetgøre, komme<br />
uskadt gennem pest, uvejr og jordskælv. Han, som er en fortærende ild for dem, der<br />
overtræder hans lov, er et sikkert værn for sit folk. {MBF 528.2}<br />
410
Change language