Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 29—Det ondes oprindelse<br />
For mange mennesker er syndens oprindelse og årsagen til det ondes eksistens en stor<br />
gåde. De ser syndens værk og den frygtelige sorg og fortvivlelse, den forårsager — og de<br />
spørger, hvordan dette kan findes under Guds overhøjhed, han, som er uendeligt vis, mægtig<br />
og kærlig. Her er et mysterium, som de ikke kan finde nogen forklaring på. Og i deres<br />
uvished og tvivl er de blinde for de sandheder, der tydeligt fremgår af Guds ord, og som er<br />
af afgørende betydning for frelsen. I deres grublen over syndens eksistens er der nogle, som<br />
prøver at forske i ting, som Gud aldrig har åbenbaret, og derfor finder de ingen løsning på<br />
deres problemer. Og andre, der drives af en trang til tvivl og smålig kritik, griber dette som<br />
undskyldning for at forkaste Guds ord. Atter andre har ingen virkelig forståelse af det store<br />
problem med det onde, fordi tradition og fejlfortolkning har fordunklet Bibelens lære om<br />
Guds karakter, hans styreform og de principper, ud fra hvilke han behandler synden. {MBF<br />
395.1}<br />
Det er umuligt at forklare syndens oprindelse med henblik på at give en grund til dens<br />
eksistens. Imidlertid kan man komme til at forstå tilstrækkeligt vedrørende oprindelsen og<br />
den endelige tilintetgørelse af synden, for fuldt du at kunne erkende Guds retfærdighed og<br />
godhed i sin behandling af det onde. Intet siges mere tydeligt i Den hellige Skrift, end at<br />
Gud på ingen måde var ansvarlig for, at synden opstod. Guds nåde blev ikke vilkårligt<br />
trukket tilbage, og det var ikke en fejl i hans styreform, der var årsag til, at der blev oprør.<br />
Synden er en ubuden gæst, og ingen kan forklare, hvorfor den kom. Den er mystisk og<br />
uforklarlig. At undskylde den er det samme som at forsvare den. Hvis der kunne findes en<br />
undskyldning for den eller en årsag til, at den eksisterer, ville den ophøre at være synd. Den<br />
eneste definition på synd, vi har, findes i Bibelen. Den er „lovbrud“; den er resultatet af et<br />
princip, der er i krig med den store kærlighedslov, som er grundlaget for det guddommelige<br />
styre. {MBF 395.2}<br />
Før det onde opstod, var der fred og glæde i hele universet. Alt var i fuldstændig harmoni<br />
med Skaberens vilje. Kærligheden til Gud var grænseløs, og alle elskede hinanden. Kristus,<br />
Ordet, Guds enbårne søn var ét med den evige Fader — ét i natur, i karakter og i hensigt —<br />
den eneste i hele universet, der forstod alle Guds tanker og hensigter. Ved Kristus skabte<br />
Gud alle de himmelske væsener. „I ham blev alting skabt i himlene, … troner og herskere,<br />
magter og myndigheder.“1Og hele himlen viste samme lydighed mod Kristus som mod<br />
Faderen. {MBF 396.1}<br />
Da kærlighedens lov er grundlaget for Guds styre, afhang alle skabte væseners lykke af,<br />
at de var i fuld harmoni med retfærdighedens store principper. Gud ønsker, at alle hans<br />
skabninger skal tjene ham af kærlighed — hylde ham ud fra en forstandig erkendelse af<br />
hans karakter. Han ønsker ikke en tvungen lydighed og giver alle en fri vilje, så de kan tjene<br />
ham frivilligt. {MBF 396.2}<br />
308
Change language