Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
helligdommen og stænket foran det forhæng, bag hvilket arken, der indeholdt den lov, som<br />
synderen havde overtrådt, befandt sig. Ved denne ceremoni blev synden billedligt overført<br />
til helligdommen ved hjælp af blodet. I nogle tilfælde blev blodet ikke bragt ind i det<br />
Hellige, men kødet skulle da spises af præsten, sådan som Moses havde befalet Arons<br />
sønner, da han sagde: „Det har han givet jer, for at I skal tage menighedens skyld<br />
bort.“23Begge disse ceremonier symboliserede syndens overførelse fra den angrende til<br />
helligdommen. {MBF 336.2}<br />
Således foregik tjenesten dag efter dag året rundt. På denne måde blev Israels synder<br />
overført til helligdommen, og det blev nødvendigt at indføre en særlig tjeneste for at fjerne<br />
den. Gud befalede, at der skulle udføres en forsoning for hver af de hellige afdelinger. „På<br />
den måde skaffer han helligdommen soning for israelitternes urenhed og for deres<br />
overtrædelser, alle deres synder. På samme måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, som<br />
står hos dem midt i deres urenhed.“ Han skulle også skaffe alteret soning og „rense og<br />
hellige det for israelitternes urenhed.“24 {MBF 336.3}<br />
Én gang om året, på den store forsoningsdag, gik præsten ind i det Allerhelligste for at<br />
rense helligdommen. Denne handling var afslutningen på den årlige række af tjenester. På<br />
forsoningsdagen førte man to bukke hen til tabernaklets dør og kastede lod om dem, „det<br />
ene lod for Herren og det andet for Azazel.“25 {MBF 336.4}<br />
Den buk, som loddet for Herren faldt på, skulle slagtes som syndoffer for folket. Derefter<br />
skulle præsten tage blodet med inden for forhænget og stænke det på nådestolen og foran<br />
denne. Der skulle også stænkes blod på røgelsesalteret, som stod foran forhænget. {MBF<br />
337.1}<br />
„Aron skal lægge begge sine hænder på den levende buks hoved, og han skal bekende al<br />
israelitternes synd over den, alle deres overtrædelser og synder; dem skal han lægge på<br />
hovedet af bukken og derpå sende den ud i ørkenen.“26Syndebukken kom ikke ind i Israels<br />
lejr igen, og den mand, der førte den bort, skulle vaske både sig selv og sine klæder, før han<br />
kom tilbage. {MBF 337.2}<br />
Hensigten med hele denne ceremoni var at få israelitterne til at forstå Guds hellighed og<br />
hans afsky for synden. Den skulle også lære dem, at de ikke kunne komme i berøring med<br />
synden uden at blive besmittet. Gud krævede, at alle skulle ydmyge deres sjæle, mens denne<br />
forsoningsgerning foregik. Alt arbejde skulle ophøre, og hele Israels menighed skulle<br />
tilbringe dagen i oprigtig ydmygelse for Gud med bøn, faste og dyb selvransagelse. {MBF<br />
337.3}<br />
Den symbolske tjeneste ved tabernaklet lærer os betydningsfulde sandheder angående<br />
forsoningen. Der blev anerkendt en stedfortræder for synderen, men synden blev ikke<br />
udslettet af offerdyrets blod. Der blev på denne måde tilvejebragt et middel til at overføre<br />
263
Change language