Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Når modstanden raser mest voldsomt, bliver Guds tjenere atter rådvilde, for det ser ud,<br />
som om at de selv er skyld i krisen. Men samvittigheden og Guds ord forsikrer dem om, at<br />
de har fulgt den rette vej. Deres prøvelser fortsætter, men de får styrke til at bære dem.<br />
Striden bliver skærpet, men deres tro og mod vokser med modgangen. De siger: „Vi vover<br />
ikke at forandre Guds ord eller opdele hans hellige lov — kalde én del vigtig og en anden<br />
uvæsentlig for at vinde verdens gunst. Den Herre, vi tjener, er i stand til at frelse os. Kristus<br />
har sejret over jordens magter; skal vi så frygte en verden, der allerede er besejret?“ {MBF<br />
492.2}<br />
Forskellige former for forfølgelse er resultatet af et princip, der vil findes, så længe Satan<br />
eksisterer, og kristendommen er levedygtig. Intet menneske kan tjene Gud uden at vække<br />
mørkets magter til modstand mod sig. Onde engle vil angribe ham, fordi de frygter, at han<br />
skal rive byttet ud af deres hænder. Og gudløse mennesker, der føler sig irettesat af hans<br />
eksempel, vil slutte sig sammen med de onde engle og prøve at skille ham fra Gud ved<br />
lokkende fristelser. Hvis de ikke har held med sig, griber de til magt for at tvinge<br />
samvittigheden. {MBF 492.3}<br />
Men så længe Jesus er menneskets talsmand i den himmelske helligdom, vil herskere og<br />
undersåtter føle Helligåndens betvingende indflydelse. Den kontrollerer endnu til en vis<br />
grad landets love. Hvis det ikke var for disse love, ville forholdene i verden være langt<br />
værre, end de er. Skønt mange af dem, der har magten, er Satans redskaber, har Gud også<br />
sine repræsentanter blandt nationernes ledende mænd. Fjenden tilskynder sine tjenere til at<br />
foreslå forholdsregler, som ville lægge Guds værk store hindringer i vejen, men gudfrygtige<br />
statsmænd påvirkes af hellige engle til at imødegå sådanne forslag med uigendrivelige<br />
argumenter. På den måde kan nogle få mænd holde det ondes stærke strøm tilbage.<br />
Modstanden fra sandhedens fjender vil blive holdt i skak, så den tredie engels budskab kan<br />
gøre sin gerning. Når den sidste advarsel kommer, vil den fange opmærksomheden hos de<br />
ledende mænd, som Gud nu arbejder igennem, og nogle af dem vil tage imod den og stå på<br />
Guds folks side i modgangens time. {MBF 492.4}<br />
Den engel, der slutter sig til forkyndelsen af den tredie engels budskab, skal oplyse hele<br />
jorden med sin herlighed. Her forudsiges en usædvanlig og verdensomspændende<br />
bevægelse. Adventbevægelsen i 1840-1844 var en vidunderlig åbenbarelse af Guds magt;<br />
den første engels budskab nåede ud til hver eneste missionsstation i verden, og i nogle lande<br />
så man den største religiøse interesse siden reformationen i det sekstende århundrede. Men<br />
den skal overgås af den vældige bevægelse under den tredie engels sidste advarsel. {MBF<br />
493.1}<br />
Der vil ske noget, som ligner det, der skete på pinsefestens dag. Ligesom „tidligregnen“<br />
blev givet ved Helligåndens udgydelse, da evangeliet først blev forkyndt, for at få den<br />
dyrebare sæd til at spire, vil „sildigregnen“ gives ved dets afslutning for at modne høsten.<br />
383
Change language