Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 27—Vækkelser i nyere tid<br />
Hvor som helst Guds ord er blevet trofast forkyndt, har det bragt resultater, der beviser<br />
dets guddommelige oprindelse. Guds ånd ledsagede hans tjeneres budskab, og ordet havde<br />
kraft. Synderes samvittighed vågnede. „Det sande lys, som oplyser ethvert menneske,“<br />
oplyste deres inderste, og det, som skjulte sig i mørket, kom for dagen. De blev grebet af en<br />
dyb overbevisning om synd, om retfærdighed og om den kommende dom. De havde set<br />
Jahves retfærdighed og frygtede ved tanken om i deres urenhed og skyld at skulle stå frem<br />
for ham, der ransager hjerterne. De råbte fortvivlet: „Hvem skal fri mig fra dette dødens<br />
legeme?“ Da Golgatas kors og det uendeligt store offer for menneskenes synd blev<br />
åbenbaret, indså de, at kun Kristi fortjenester kunne sone deres overtrædelser og forsone<br />
dem med Gud. I tro og ydmyghed satte de deres lid til Guds lam, som borttager verdens<br />
synd. Ved Jesu blod fik de tilgivelse for de synder, som de tidligere havde begået. {MBF<br />
371.1}<br />
Disse mennesker bar omvendelsens frugter. De troede og blev døbt og begyndte at leve et<br />
nyt liv som nye skabninger i Kristus Jesus. De fulgte ikke længere deres tidligere lyster. Ved<br />
troen på Guds søn fulgte de i hans fodspor, genspejlede hans karakter og rensede sig selv,<br />
ligesom han er ren. Det, de før hadede, elskede de nu, og det, de før elskede, hadede de nu.<br />
De hovmodige og selvbevidste blev ydmyge. De forfængelige og stolte blev alvorlige og<br />
beskedne. De blasfemiske blev gudfrygtige, de fordrukne ædruelige og de lastefulde rene af<br />
hjertet. Der blev set bort fra verdens tomme modepåfund. De kristnes skønhed var ikke „i<br />
det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte<br />
menneske, med en sagtmodig og s<strong>till</strong>e ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i<br />
Guds øjne.“1 {MBF 371.2}<br />
Vækkelser førte til dyb selvransagelse og ydmyghed. De var karakteriseret ved<br />
højtidelige, indtrængende opfordringer til synderen og dyb medfølelse med dem, der var<br />
købt ved Kristi blod. Mænd og kvinder kæmpede i bøn med Gud for sjæles frelse. Frugten<br />
af sådanne vækkelser var kristne, der ikke veg tilbage for selvfornægtelse, men glædede sig<br />
over, at de blev agtet værdige til at lide for Kristi skyld. Andre så, hvorledes de, der<br />
bekendte Jesu navn, blev forvandlede. Samfundet fik gavn af deres indflydelse. De samlede<br />
med Kristus og såede i Ånden for at høste evigt liv. {MBF 372.1}<br />
Om dem kunne det med rette siges: „I blev bedrøvede til omvendelse.“ „For bedrøvelse<br />
efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens<br />
forstand virker død. Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje — hvor stor beslutsomhed, ja<br />
undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos<br />
jer! På alle måder har I vist jer rene i denne sag.“2 {MBF 372.2}<br />
Sådan er resultatet af Guds ånds gerning. Der er intet bevis for sand omvendelse, hvis<br />
den ikke bevirker reform. Hvis en synder leverer det tilbage, han har fået i pant, afleverer<br />
289
Change language