Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Midt i haven voksede livets træ, hvis frugt havde magt til at give evigt liv. Hvis Adam<br />
var forblevet lydig mod Gud, ville han fortsat have fået lov til at spise af dette træ, og han<br />
ville have levet for evigt. Men da han syndede, blev han afskåret fra at spise af livets træ og<br />
underkastet døden. Guds dom: „Jord er du, og til jord skal du blive,“ peger på livets<br />
fuldstændige ophør. {MBF 428.3}<br />
Den udødelighed, der var blevet lovet mennesket på betingelse af lydighed, mistede det<br />
på grund af overtrædelsen. Adam kunne ikke efterlade sine efterkommere noget, han ikke<br />
selv havde. Der ville ikke have været noget håb for den faldne slægt, hvis Gud ikke ved at<br />
ofre sin søn havde givet den mulighed for at opnå udødelighed. „Døden kom til alle<br />
mennesker, fordi alle syndede,“ men Kristus „bragte liv og uforgængelighed for lyset ved<br />
evangeliet.“4Kun gennem Kristus kan vi opnå udødelighed. Jesus sagde: „Den, der tror på<br />
Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig imod Sønnen, skal ikke se livet.“5Hvert eneste<br />
menneske kan opnå denne uvurderlige gave, hvis han vil opfylde betingelserne. Alle, „der<br />
søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han<br />
gengælde med evigt liv.“6 {MBF 428.4}<br />
Den eneste, der lovede Adam liv trods ulydighed, var den store bedrager. Og slangens<br />
ord til Eva i Edens have — „Vist skal I ikke dø!“ — var den allerførste prædiken, der nogen<br />
sinde er holdt om sjælens udødelighed. Men denne erklæring, der udelukkende hviler på<br />
Satans autoritet, gentages fra kristendommens gejstlighed og modtages af de fleste<br />
mennesker med samme beredvillighed som af vore første forældre. Man udlægger Guds ord:<br />
„Det menneske, der synder, skal dø,“7således: Den sjæl, der synder, skal ikke dø, men leve<br />
evigt. Hvilken forunderlig forblindelse får dog mennesker til at tro på Satans ord og tvivle<br />
på, hvad Gud siger? {MBF 429.1}<br />
Hvis mennesket efter syndefaldet fortsat havde fået lov til at spise af livets træ, ville det<br />
have levet for evigt, og derved ville synden være blevet udødeliggjort. Men en kerub med et<br />
flammesværd „vogtede vejen til livets træ,“8og ikke en eneste af Adams slægt har fået lov<br />
til at komme gennnem denne spærring og spise af den livgivende frugt. Derfor findes der<br />
ingen udødelig synder. {MBF 429.2}<br />
Men efter syndefaldet befalede Satan sine engle at gøre en særlig indsats for at få<br />
menneskene til at tro på deres udødelige natur, og når det var lykkedes at få dem til at tro på<br />
denne vildfarelse, forledte de dem også til at tro, at synderen skulle leve i evig elendighed.<br />
Nu frems<strong>till</strong>er mørkets fyrste gennem sine redskaber Gud som en hævngerrig tyran og<br />
påstår, at han sender alle, der ikke behager ham, til Helvede, hvor de for evigt skal mærke<br />
hans vrede, og mens de lider usigelig pine og vrider sig i de evige flammer, ser deres skaber<br />
ned på dem med tilfredshed. {MBF 429.3}<br />
På denne måde tilskriver ærkefjenden menneskets skaber og velgører sine egne<br />
egenskaber. Grusomhed er satanisk. Gud er kærlighed, og alt, hvad han skabte, var rent,<br />
333
Change language