Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 25—Guds uforanderlige lov<br />
„Og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans<br />
tempel.“1Pagtens ark befinder sig i det Allerhelligste, helligdommens inderste afdeling. I<br />
tjenesten i det jordiske tabernakel, der var „en efterligning og en skygge af den himmelske“<br />
helligdom, blev denne afdeling kun åbnet på den store forsoningsdag i forbindelse med<br />
helligdommens renselse. Derfor henviser udtalelsen om, at Guds tempel i himlen blev åbnet,<br />
og at hans pagts ark kunne ses, til åbningen af det Allerhelligste i den himmelske helligdom<br />
i 1844, da Kristus gik derind for at fuldføre forsoningen. De, der i tro fulgte deres store<br />
ypperstepræst, da han gik ind for at forrette tjeneste i det Allerhelligste, så hans pagts ark.<br />
Da de ved at studere Bibelen havde fået kendskab til helligdomsspørgsmålet, så de, at<br />
Frelseren havde påtaget sig en ny tjeneste foran Guds ark, hvor han påberåbte sig sit blod på<br />
synderes vegne. {MBF 349.1}<br />
Arken i den jordiske helligdom indeholdt de to stentavler, hvorpå Guds lov var skrevet.<br />
Arken var kun et opbevaringssted for lovens tavler, og det var de guddommelige forskrifter,<br />
der gjorde den værdifuld og hellig. Da Guds tempel i himlen blev åbnet, kom pagtens ark til<br />
syne. I det Allerhelligste i den himmelske helligdom har den guddommelige lov sit hellige<br />
opbevaringssted — den lov, der blev givet af Gud selv under tordenen ved Sinaj, og som<br />
blev skrevet med hans egen finger. {MBF 349.2}<br />
Guds lov i den himmelske helligdom er selve originalen, som de forskrifter, der blev<br />
skrevet på stentavlerne og optegnet i Mosebøgerne, er en tro genpart af. De, der kom til at<br />
forstå denne vigtige sandhed, indså den guddommelige lovs hellige, uforanderlige karakter.<br />
Som aldrig før forstod de betydningen af Frelserens ord: „Før himmel og jord forgår, skal<br />
ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel af loven forgå.“2Guds lov, som er en<br />
åbenbaring af hans vilje og et udtryk for hans karakter, må bestå for evigt som et sanddru<br />
vidne. Ikke ét bud er nogen sinde sat ud af kraft, og ikke en tøddel er blevet ændret.<br />
Salmisten siger: „I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen.“ „Alle hans forordninger er<br />
pålidelige, urokkelige for evigt og altid.“3 {MBF 350.1}<br />
Midt i de ti bud har vi det fjerde bud, som det først blev forkyndt: „Husk sabbatsdagen og<br />
hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag<br />
er sabbat for Herren, din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken din søn<br />
eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine<br />
byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,<br />
men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget<br />
den.“4 {MBF 350.2}<br />
Guds ånd talte til dem, der studerede hans ord. De blev klar over, at de i uvidenhed havde<br />
overtrådt dette bud ved ikke at overholde Skaberens hviledag. De begyndte at udforske,<br />
hvorfor den første ugedag blev helligholdt i stedet for den dag, Gud havde helliget. I<br />
272
Change language