Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Selv om Satan har været nødt til at anerkende Guds retfærdighed og bøje sig for Kristi<br />
overhøjhed, forbliver hans karakter den samme. Som en mægtig flodbølge bryder<br />
oprørsånden atter frem. Rasende beslutter han ikke at give efter i den store strid. Timen er<br />
kommet for en sidste desperat kamp mod himlens Konge. Han styrter ind midt blandt sine<br />
undersåtter og søger at indgyde dem sit eget raseri og vække dem til øjeblikkelig kamp. Men<br />
blandt alle de talløse millioner, han har forledt til oprør, findes der nu ikke én, som<br />
anerkender hans overhøjhed. Hans magt er brudt. De gudløse er fyldt af det samme had til<br />
Gud, som inspirerer Satan, men de indser, at deres sag er håbløs, og at de ikke kan sejre over<br />
Jahve. Deres raseri vender sig imod Satan og mod dem, der har været hans redskaber til at<br />
vildlede dem, og med dæmonisk raseri vender de sig mod dem. {MBF 542.2}<br />
Herren siger: „Fordi du har gjort dit hjerte til et gudehjerte, sender jeg fremmede imod<br />
dig, grusomme folkeslag; de skal trække deres sværd imod din skønne visdom og vanære<br />
din strålende glans. De styrter dig i graven, og du dør en voldsom død, midt ude i havet.“<br />
„Jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub. … Jeg kastede dig til jorden, gav dig hen til<br />
konger, så de kunne fryde sig over dig. … Jeg gjorde dig til aske på jorden for øjnene af<br />
alle, der så dig. … Du blev en rædsel, du er borte for evigt.“10 {MBF 543.1}<br />
„Hver en støvle, der tramper i larmen, og kappen, der er sølet i blod, skal brændes og<br />
fortæres af ild.“ „Herrens vrede rammer alle folkene, hans harme alle deres hære; han<br />
lægger band på dem og overgiver dem til slagtning.“ „Han lader glødende kul og svovl<br />
regne over de uretfærdige, og en glohed vind bliver deres skæbne.“11Ild falder ned fra<br />
himlen. Jorden åbner sig. De våben, der skjuler sig i dens indre, drages frem. Fortærende<br />
flammer slår du af alle de gabende kløfter. Selv klipperne står i brand. Dagen kommet med<br />
ovnen, der brænder som ild. „Elementerne vil brænde op, og jorden og alt det<br />
menneskeskabte på den vil vise sig, som det, det er.“12Jordens overflade er én stor smeltet<br />
masse — en mægtig sydende ildsø. Det er ugudelige menneskers doms og undergangs dag<br />
— „for Herren har en hævndag, et gengældelsens år i striden for Zion.“13 {MBF 543.2}<br />
De gudløse får deres straf på jorden. „Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da<br />
bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal<br />
sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre.“14Nogle tilintetgøres i et nu, mens andre må lide i<br />
mange dage. Alle bliver straffet „efter deres gerninger.“ {MBF 543.3}<br />
Da de retfærdiges synder er blevet overført til Satan, skal han ikke blot lide for sit eget<br />
oprør mod Gud, men for alle de synder, han har forledt Guds folk til at begå. {MBF 543.4}<br />
Hans straf er langt strengere end den, der rammer dem, han har bedraget. Efter at alle, der<br />
faldt for hans bedrag, er omkommet, skal han fortsætte med at leve og lide. I den rensende<br />
ild udslettes de ugudelige til sidst, rod og grene] — Satan roden, hans tilhængere grenene.<br />
Lovens fulde straf er fuldbyrdet, retfærdigheden er sket fyldest, og himmel og jord, der har<br />
set til, erklærer, at Jahve er retfærdig. {MBF 543.5}<br />
422
Change language