Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Kapitel 36—Den forestående kamp<br />
Lige fra begyndelsen af den store strid i himlen har det været Satans hensigt at omstyrte<br />
Guds lov. Det var med dette for øje, han begyndte sit oprør mod Skaberen, og siden han<br />
blev nedstyrtet fra himlen, har han fortsat den samme kamp på jorden. At bedrage<br />
menneskene og få dem til at overtræde Guds lov er det mål, han stadig forfølger. Hvad enten<br />
dette mål nås ved at forkaste hele loven eller kun én af dens forskrifter, vil det endelige<br />
resultat blive det samme. Den, som „fejler blot på ét punkt,“ viser foragt for hele loven; hans<br />
indflydelse og eksempel er og bliver overtrædelsen; han „er blevet skyldig i dem<br />
alle.“1 {MBF 469.1}<br />
I sine forsøg på at vække foragt for de guddommelige love har Satan forvansket Bibelens<br />
lære, og vildfarelser indgår i troen hos tusinder, der bekender sig til at tro på Skriften. Den<br />
sidste store konflikt mellem sandhed og vildfarelse er kun den endelige styrkeprøve i den<br />
langvarige strid om Guds lov. Denne kamp er ved at begynde — en kamp mellem<br />
menneskers love og Jahves bud, mellem Bibelens religion og myters og traditioners<br />
religion. {MBF 469.2}<br />
De kræfter, der skal samles i denne kamp mod sandhed og retfærdighed, er nu i fuld<br />
gang. Guds hellige ord, der er blevet bevaret for os under så mange lidelser og så meget<br />
blod, værdsættes kun lidt. Bibelen er inden for alles rækkevidde, men det er kun få, der<br />
virkelig vedkender sig den som en vejleder for livet. Vantroen breder sig i en forfærdende<br />
grad, ikke blot i verden, men også inden for kirken. Mange fornægter selve den kristne tros<br />
grundlæggende principper. De store kendsgerninger vedrørende skabelsen, som de<br />
frems<strong>till</strong>es af de inspirerede skribenter: menneskets fald, forsoningen og Guds lovs evige<br />
gyldighed afvises enten helt eller delvist af en stor del af verdens bekendende kristne.<br />
Tusinder, som roser sig af deres klogskab og frigjorthed, anser det for et tegn på svaghed at<br />
tro ubetinget på Bibelen. De mener, det viser en overlegen begavelse og lærdom at<br />
fremsætte smålig kritik af Skriften, og at bortforklare dens mest betydningsfulde sandheder<br />
eller sige, at de kun har en åndelig betydning. Mange præster lærer deres menighed og<br />
mange lærere deres elever, at Guds lov er ændret eller ophævet. Det anses for latterligt og<br />
foragteligt at tro, at dens krav stadig gælder og skal adlydes bogstaveligt. {MBF 469.3}<br />
Ved at forkaste sandheden forkaster mennesker sandhedens ophavsmand. Ved at træde<br />
Guds lov under fode fornægter de Lovgiverens myndighed. Man kan lige så godt skabe sig<br />
en afgud af falske lærdomme og teorier som af træ eller sten. Ved at frems<strong>till</strong>e et falsk<br />
billede af Guds væsen får Satan mennesker til at opfatte hans personlighed helt forkert.<br />
Mange mennesker har sat et filosofisk afgudsbillede på Jahves trone, mens den levende<br />
Gud, som han er åbenbaret i sit ord, i Kristus og i skaberværket, kun dyrkes af få. Tusinder<br />
gør naturen til deres gud, mens de afviser naturens Gud. I den kristne verden i dag eksisterer<br />
afgudsdyrkelse i lige så høj grad som på Elias’ tid i det gamle Israel, omend i en anden<br />
365
Change language