Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Gud har givet rigelige beviser til støtte for troen, men han vil aldrig fjerne alle<br />
undskyldninger for vantro. De, som ønsker noget at begrunde deres tvivl med, vil også finde<br />
det. Og de, der nægter at tro og adlyde Guds ord, før alle hindringer er skaffet af vejen og<br />
der ikke mere er nogen mulighed for at tvivle, vil aldrig nå frem til til lyset. {MBF 424.4}<br />
Mis<strong>till</strong>id til Gud er naturlig for det uomvendte hjerte, som nærer fjendskab mod ham.<br />
Men troen, som inspireres af Helligånden, vil kun vokse, hvis man værner om den. Ingen<br />
bliver stærk i troen uden at gøre en energisk indsats. Vantroen vokser, når man giver den<br />
vækstbetingelser, og hvis mennesker <strong>till</strong>ader sig at kritisere i stedet for at dvæle ved de<br />
vidnesbyrd, Gud har givet os til støtte for troen, vil de finde, at deres tvivl bliver større og<br />
slår stadig dybere rødder. {MBF 424.5}<br />
Men de, der tvivler på Guds løfter og forsikringer om hans nåde, vanærer ham, og i stedet<br />
for at drage andre til Kristus får de dem til at vende ryggen til ham. De er ufrugtbare træer,<br />
som spreder deres grene vidt omkring og holder sollyset borte fra andre planter, så de visner<br />
og dør under den kolde skygge. Disse menneskers livsværk vil vise sig at være et uafviseligt<br />
vidne imod dem. De sår tvivlens sæd, som altid giver dem sikker høst. {MBF 425.1}<br />
De, som virkelig ønsker at blive befriet for tvivl, har kun én vej at følge. I stedet for at<br />
s<strong>till</strong>e spørgsmål og kritisere det, som de ikke forstår, bør de give agt på det lys, der allerede<br />
skinner på deres vej — så vil de få mere lys. Hvis de udfører de pligter, de forstår, vil de<br />
blive i stand til at forstå og udføre de pligter, de hidtil har været i tvivl om. {MBF 425.2}<br />
Satan kan komme med en efterligning, der ligner sandheden så meget, at den narrer dem,<br />
der er villige til at lade sig bedrage — og som ønsker at slippe for den selvfornægtelse og de<br />
ofre, sandheden kræver. Men det er umuligt for ham at bevare sin magt over dem, som<br />
ønsker at kende sandheden, koste hvad det vil. Kristus er sandheden og det „lys, som<br />
oplyser hvert menneske.“11 {MBF 425.3}<br />
Sandhedens ånd er udsendt for at lede mennesker til hele sandheden. Og Guds søns<br />
autoritet står bag ordene: „Søg, så skal i finde.“ „Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende,<br />
om min lære er fra Gud.“12 {MBF 425.4}<br />
Kristi tilhængere ved kun lidt om de anslag, Satan og hans hær lægger op mod dem. Men<br />
han, som bor i himlene, vil lede alting, så hans egne hensigter bliver fuldbyrdet. Herren<br />
<strong>till</strong>ader, at hans børn bliver udsat for fristelsens ildprøve — ikke fordi deres sorg og lidelse<br />
behager ham, men fordi denne proces er af vigtighed for deres endelige sejr. Han kunne ikke<br />
for sin egen æres skyld skærme dem mod fristelse, eftersom hensigten med disse prøvelser<br />
netop er at forberede dem til at modstå alle den Ondes <strong>till</strong>okkelser. {MBF 425.5}<br />
Hverken onde mennesker eller djævle kan hindre Guds gerning eller adskille ham fra sine<br />
børn, hvis de spagfærdigt og angerfuldt vil bekende og afstå fra deres synder og i tro gøre<br />
krav på hans løfter. Enhver åbenlys eller skjult fristelse eller modstand kan overvindes,<br />
330
Change language