Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
domstol, vil han gennemgå hvert enkelt menneskes sag så nøje og grundigt, som om der<br />
ikke fandtes andre på hele jorden. Hver enkelt skal findes uden mindste plet eller rynke,<br />
hellig og lydefri. {MBF 393.1}<br />
De begivenheder, der er knyttet til forsoningstjenestens afslutning, er meget højtidelige,<br />
og store interesser står på spil. Nu afsiges der dom i den himmelske helligdom. Denne<br />
domstol har arbejdet i mange år. Snart — ingen ved hvor snart — vil den nå til de levendes<br />
sag. I Guds ærefrygtindgydende nærværelse vil vort liv blive gennemgået. Nu er det mere<br />
påkrævet end nogen sinde, at hver eneste giver agt på Frelserens formaning: „Tag jer i agt,<br />
hold jer vågne!“39„Hvis du ikke våger, kommer jeg som en tyv, og du ved ikke, i hvilken<br />
time jeg kommer over dig.“40 {MBF 393.2}<br />
Når retsundersøgelsen er afsluttet, er alles skæbne afgjort til liv eller død. Prøvetiden<br />
afsluttes, ganske kort før Herren kommer i himlens skyer. Idet Kristus ser frem til denne tid,<br />
siger han i Åbenbaringen: „Lad den, der øver uret, stadig øve uret, den, der er tilsølet, stadig<br />
søle sig til, den retfærdige stadig øve retfærdighed, og den, der er hellig, stadig helliges.“<br />
„Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning<br />
er.“41 {MBF 393.3}<br />
De retfærdige og de gudløse lever stadig på jorden i deres dødelige tilstand — mennesker<br />
vil plante og bygge, spise og drikke fuldstændigt uvidende om, at den endelige,<br />
uigenkaldelige afgørelse er truffet i den himmelske helligdom. Da Noa før syndfloden var<br />
gået ind i arken, lukkede Gud ham inde og de gudløse ude; men i syv dage fortsatte<br />
menneskene deres sorgløse liv og spottede advarslerne om den kommende dom uden at<br />
vide, at deres skæbne var beseglet. „Sådan skal også Menneskesønnens komme være,“ siger<br />
Frelseren.42S<strong>till</strong>e, ubemærket som tyven om natten, kommer den afgørende time, da hvert<br />
eneste menneskes skæbne er beseglet — den endelige tilbagekaldelse af nådens tilbud til<br />
syndige mennesker. {MBF 394.1}<br />
„Våg derfor! … Lad ham ikke finde jer sovende, når han pludselig kommer.“43De<br />
mennesker, der bliver trætte af at våge og retter opmærksomheden mod denne verden, er i<br />
en meget farlig situation. Mens forretningsmanden er optaget af tjene penge, mens den<br />
forlystelsessyge morer sig og mens den forfængelige pynter sig — udtaler jordens Dommer<br />
måske denne dom: „Du er vejet på vægten og fundet for let.“44 {MBF 394.2}<br />
307
Change language