Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
året 1840, engang i løbet af august måned.“ Kun et par dage før det skete, skrev han:<br />
„Regner vi med, at den første tidsperiode, 150 år, er nøjagtigt udløbet, før Deacozes besteg<br />
tronen med tyrkernes billigelse, og at de 391 år og femten dage begyndte i slutningen af den<br />
første periode, vil den slutte den 11. august 1840, hvor man må vente, at den ottomanske<br />
magt i Konstantinopel bliver brudt. Og jeg tror, at dette vil vise sig at være<br />
tilfældet.“5151 {MBF 268.3}<br />
På netop det angivne tidspunkt tog Tyrkiet gennem sine gesandter imod et tilbud om<br />
beskyttelse fra Europas allierede magter og s<strong>till</strong>ede sig således under de kristne nationers<br />
kontrol. Denne begivenhed opfyldte forudsigelsen helt nøjagtigt (se noter). Da dette blev<br />
kendt, blev mange overbevist om rigtigheden af den fortolkning af profetierne, som Miller<br />
og hans meningsfæller benyttede, og det satte et vidunderligt skub i<br />
adventbevægelsen. {MBF 268.4}<br />
Lærde og indflydelsesrige mænd gik sammen med Miller, både i at prædike og<br />
offentliggøre hans synspunkter, og arbejdet skred hurtigt frem fra 1840 til 1844. {MBF<br />
269.1}<br />
William Miller var i besiddelse af stor åndelig styrke disciplineret gennem tænkning og<br />
studium. Dertil føjede han den himmelske visdom ved at være i stadig forbindelse med<br />
visdommens kilde. Han var et prægtigt menneske, der kun kunne vinde respekt og agtelse,<br />
hvor man værdsatte en retskaffen karakter og høj moral. Han forenede hjertets godhed med<br />
kristen ydmyghed og stærk selvbeherskelse. Han var agtpågivende og imødekommende<br />
over for alle, rede til at lytte til andres meninger og at vurdere deres argumenter. Uden affekt<br />
og ophidselse prøvede han alle teorier og lærdomspunkter efter Guds ord, og hans sunde<br />
fornuft og indgående kendskab til Skriftens ord gjorde det muligt for ham at gendrive fejl og<br />
afsløre falskhed. {MBF 269.2}<br />
Alligevel kunne han ikke fortsætte sit arbejde uden bitter modstand. Ligesom det var gået<br />
tidligere reformatorer, blev de sandheder, han fremkom med, ikke velvilligt modtaget af<br />
religionens populære lærere. Da de ikke kunne forsvare deres standpunkter ud fra Skriften,<br />
var de tvunget til at tage deres tilflugt til menneskers udtalelser og læresætninger og<br />
kirkefædrenes overleveringer. Men Guds ord var det eneste vidnesbyrd, som forkynderne af<br />
Kristi genkomst kunne godkende. „Bibelen og Bibelen alene“ var deres motto. Deres<br />
modstanderes mangel på bibelske argumenter blev erstattet med latterliggørelse og hån. Tid,<br />
penge og evner blev brugt på at skade dem, hvis eneste forseelse var, at de med glæde så<br />
hen til Herrens genkomst, bestræbte sig på at leve et helligt liv og formanede andre til at<br />
berede sig for hans komme. {MBF 269.3}<br />
Der blev gjort alvorlige anstrengelser for at forhindre folk i at beskæftige sig med<br />
Herrens genkomst. Man frems<strong>till</strong>ede det som en synd og som noget, man burde skamme sig<br />
over, hvis man studerede de profetier, der viser hen til Kristi genkomst og verdens ende.<br />
210
Change language