Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Myrderiet inde i byen var endnu grusommere end det, der foregik udenfor. Mænd og<br />
kvinder, gamle og unge, oprørere og præster, mennesker der kæmpede, og mennesker, der<br />
bad, blev hugget ned uden forskel. Antallet af dræbte overgik antallet af dem, der dræbte.<br />
Legionærerne måtte klatre over dynger af lig for at fortsætte tilintetgørelsen.46 {MBF 28.2}<br />
Da templet var ødelagt, faldt hele byen hurtigt i romernes hænder. De jødiske ledere<br />
forlod deres uindtagelige tårne, og Titus fandt dem rømmede. Han stirrede forundret på dem<br />
og sagde, at det var Gud, der havde ladet dem falde i hans hånd, for selv de kraftigste<br />
krigsmaskiner ville ikke have formået noget over for disse vældige fæstningsværker. Både<br />
byen og templet blev revet ned til grunden, og den plads, hvor helligdommen havde ligget,<br />
blev „pløjet som en mark.“4747 Under belejringen og det efterfølgende myrderi omkom<br />
over en million jøder. De overlevende blev ført bort som fanger, solgt som slaver, slæbt til<br />
Rom for at kaste glans over sejrherrernes triumftog, kastet for devilde dyr i amfiteatrene<br />
eller spredt som hjemløse over hele jorden. {MBF 28.3}<br />
Jøderne havde selv smedet deres lænker. De havde selv fyldt hævnens bæger. Den totale<br />
ødelæggelse, der overgik dem som et folk, og alle de ulykker, som hjemsøgte dem i<br />
adspredelsen, var blot høsten af det, de selv havde sået. Profeten siger: „Israel, … du<br />
snublede i din skyld.“48Jødernes lidelser omtales ofte som en straf, der kom over dem på<br />
Guds direkte befaling. På den måde forsøger den store bedrager at dække over sine egne<br />
gerninger. Det var jødernes hårdnakkede forkastelse af Guds kærlighed og nåde, der var<br />
årsag til, at han ikke længere kunne beskytte dem, og at Satan fik lov til at handle med dem<br />
efter sin vilje. De frygtelige ødelæggelser var et udslag af Satans hævngerrige magt over<br />
dem, der underkaster sig ham. {MBF 29.1}<br />
Vi gør os ikke noget begreb om, hvor meget vi skylder Kristus for den fred og<br />
beskyttelse, vi nyder. Det er fordi, Gud holder igen, at menneskeheden undgår at komme<br />
fuldstændigt i Satans vold. De ulydige og utaknemlige har al mulig grund til at være Gud<br />
taknemlige, fordi han i sin nåde og langmodighed holder den ondes grusomme,<br />
ødelæggende kræfter i skak. Men når menneskene overskrider den guddommelige<br />
tålmodigheds grænse, griber Gud ikke længere ind. Gud er ikke en bøddel, der står parat for<br />
at straffe synderen for hans overtrædelse; men han overlader dem, der forkaster hans nåde,<br />
til sig selv og lader dem høste det, de har sået. Enhver lysstråle, der forkastes, enhver<br />
advarsel, som foragtes eller får lov til at gå upåagtet hen, enhver lidenskab, som man hæger<br />
om, ja, al overtrædelse af Guds lov er en udsæd, som bringer sin uundgåelige høst. Når der<br />
vedvarende bliver gjort modstand mod påvirkningen fra Guds Ånd, bliver den til sidst<br />
trukket tilbage fra synderen, og så er der ingen kraft mere til at holde de onde lidenskaber<br />
tilbage og ingen beskyttelse mod Satans ondskab og fjendskab. {MBF 29.2}<br />
Jerusalems ødelæggelse er en frygtindgydende og alvorlig advarsel til alle, der tager let<br />
på de indtrængende tilbud om guddommelig nåde og barmhjertighed. Der er aldrig blevet<br />
17
Change language