Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Med den slags våben er sandhedens forkæmpere blevet angrebet til alle tider. De samme<br />
argumenter bruges stadig mod dem, som i modstrid mod de fastslåede vildfarelser vover at<br />
komme med Guds ords tydelige lære. „Hvem er dog disse, som prædiker en ny lære?“<br />
udbryder tilhængerne af en folkelig religion. „De er ulærde, fåtallige og hører til de lavere<br />
klasser. Og dog hævder de at eje sandheden og at være Guds udvalgte folk. De er uvidende<br />
og har ladet sig narre. Hvor er dog vor kirke langt overlegen i antal og indflydelse! Hvor<br />
mange store og lærde findes der ikke iblandt os! Hvor langt større magt er der ikke på vor<br />
side!“ Sådanne argumenter har stor indflydelse på verden, men de er ikke mere afgørende i<br />
dag, end de var på Luthers tid. {MBF 119.4}<br />
Reformationen endte ikke med Luther, som mange synes at mene. Den skal fortsætte til<br />
afslutningen af denne verdens historie. Luther havde en mægtig gerning at gøre ved at<br />
genspejle det lys, Gud havde ladet skinne for ham. Og dog modtog han ikke alt det lys, som<br />
skulle gives verden. Siden den tid og frem til vore dage er der bestandig faldet nyt lys over<br />
Skriften, og nye sandheder er blevet åbenbaret. {MBF 120.1}<br />
Legatens tale gjorde dybt indtryk på rigsdagen. Der var ingen Luther til stede, som med<br />
Guds ords tydelige, overbevisende sandheder kunne gendrive pavens forkæmper. Der blev<br />
ikke gjort noget forsøg på at forsvare reformatoren. Der syntes at være almindelig stemning<br />
for ikke blot at fordømme både ham og hans lære, men om muligt at rykke kætteriet op med<br />
rode. Rom havde valgt den bedste lejlighed til at forsvare sig. Alt, hvad der kunne siges for<br />
at retfærdiggøre Rom, var blevet sagt. Men den tilsyneladende sejr var signalet til et<br />
nederlag. <strong>Fra</strong> nu af ville kontrasten mellem sandhed og vildfarelse vise sig endnu mere<br />
tydeligt, fordi de måtte rykke ud i åben kamp. <strong>Fra</strong> denne dag ville Rom aldrig mere komme<br />
til at stå så sikkert som før. {MBF 120.2}<br />
Skønt de fleste af rigsdagens medlemmer ikke ville have tøvet med at overgive Luther til<br />
Roms hævn, så beklagede mange af dem den herskende fordærvelse inden for kirken og<br />
ønskede at afskaffe de misbrug, som det tyske folk led under på grund af gejstlighedens<br />
korruption og begærlighed. Legaten havde frems<strong>till</strong>et pavens styre i det mest gunstige lys.<br />
Nu bevægede Herren et medlem af rigsdagen til at give en sandfærdig skildring af følgerne<br />
af pavens tyranni. Med ædel fasthed rejste hertug Georg af Sachsen sig og opregnede med<br />
stor nøjagtighed pavekirkens vederstyggeligheder og deres skrækkelige virkninger. Til slut<br />
sagde han: {MBF 120.3}<br />
„Nogle af disse misligheder råber til himlen mod Rom. Man har bidt hovedet af al skam,<br />
og deres eneste formål er penge, penge, penge. De præster, der skulle forkynde sandheden,<br />
kommer ikke med andet end løgne; og de bliver ikke blot tålt, men belønnet, for jo større<br />
deres løgne er, jo større er gevinsten. Det er fra denne stinkende kilde, der flyder den slags<br />
forgiftet vand! Udskejelser og havesyge rækker hånden til griskhed. … Ak, det er<br />
90
Change language