Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
øje med sit folk og hører deres råb om hjælp. Deres lidelser er store, og det ser ud, som om<br />
ovnens flammer er ved at fortære dem, men han, som sidder ved smeltediglen, vil bringe<br />
dem ud som guld renset i ilden (når guld og sølv bliver smeltet, bliver det renset for<br />
urenheder!). Guds kærlighed til sine børn i denne deres strengeste prøvelse er lige så stor og<br />
varm som i medgangens lyseste dage. Men det er nødvendigt for dem at gå gennem<br />
ildprøven; deres jordbundethed må fjernes, så de helt kan genspejle Kristi billede. {MBF<br />
501.2}<br />
Den tid med smerte og sorger, der ligger foran os, vil kræve en tro, der kan udholde<br />
træthed, ventetid og sult — en tro, der ikke vakler trods hårde prøvelser. Alle får en<br />
prøvetid, så de kan forberede sig. Jakob sejrede, fordi han var udholdende og beslutsom.<br />
Hans sejr er et vidnesbyrd om kraften i vedholdende bøn. Alle, der vil holde fast ved Guds<br />
løfter, som Jakob gjorde, og er lige så oprigtige og udholdende som han, vil sejre som han<br />
sejrede. De, der ikke er villige til at fornægte sig selv og bede længe og indtrængende om<br />
Guds velsignelse, vil ikke opnå den. Kun få ved, hvad det vil sige at kæmpe med Gud. Kun<br />
få har prøvet at længes så inderligt efter Gud, at de er anspændt til det yderste. Når en<br />
ubeskrivelig fortvivlelse skyller ind over den, der beder, er det kun de færreste, der med<br />
urokkelig tro klynger sig til Guds løfter. {MBF 501.3}<br />
De, der kun gør lidt ved sin tro nu, står i den største fare for at falde for bukke under for<br />
styrken i de sataniske bedrag og kravet om styring af samvittigheden. Og selv om de består<br />
prøven, vil deres angst og fortvivlelse i trængselstiden være større, fordi de aldrig har gjort<br />
det til en vane at stole på Gud. Den erfaring med troen, de har forsømt at opnå, vil de blive<br />
tvunget til at lære under et frygteligt modløshedens pres. {MBF 502.1}<br />
Det er nu, vi skal lære Gud at kende ved at sætte hans løfter på prøve. Engle registrerer<br />
alle ærlige og oprigtige bønner. Vi må hellere opgive selviske ønsker end forsømme at have<br />
fællesskab med Gud. Den største fattigdom og selvfornægtelse med Guds velbehag er langt<br />
bedre end rigdom, ære, velvære og venner uden dette. Vi må tage os tid til at bede. Hvis vi<br />
<strong>till</strong>ader vore tanker at blive opslugt af verdslige interesser, vil Gud måske give os tid til bøn<br />
ved at berøve os vore afguder, det være sig rigdom, huse eller frugtbar jord. {MBF 502.2}<br />
Unge mennesker ville ikke blive forledt til at synde, hvis de nægtede at vælge enhver vej,<br />
de ikke kunne få Guds velsignelse til. Hvis de, der bringer den sidste alvorlige advarsel til<br />
verden, ville bede om Guds velsignelse, ikke på en kold, ligegyldig måde, men med inderlig<br />
tro, som Jakob gjorde det, ville de finde mange steder, hvor de kunne sige: „Jeg har set Gud<br />
ansigt til ansigt, og har reddet livet.“9Himlen ville regne dem som fyrster, og de ville få<br />
magt til at få det, som de ønsker sig, med Gud og mennesker. {MBF 502.3}<br />
Den store „trængselstid, der ikke har været magen til,“ vil snart være over os, og vi vil<br />
behøve en erfaring, som vi ikke har nu, og som mange er for sløve til at skaffe sig. Ofte ser<br />
problemerne større ud på forhånd, end når de virkelig er der, men det gælder ikke den krise,<br />
390
Change language