Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
til at samle deres interesse og håb om denne verdens goder og skyde den dag langt ud i<br />
fremtiden, da den nuværende tingenes tilstand skal ophøre. {MBF 248.2}<br />
Da Frelseren fortalte sine disciple om tegnene på sin genkomst, forudsagde han også det<br />
frafald, der ville ske i tiden op til genkomsten. Som i Noas dage skulle menneskene være<br />
travlt optaget af verdslige ting og fornøjelser — køb, salg, agerdyrkning, byggeri, indgåelse<br />
af ægteskab. Man ville glemme Gud og det fremtidige liv. Kristi formaning til dem, der<br />
lever i denne tid, lyder: {MBF 248.3}<br />
„Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets<br />
bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare.“ „Våg altid, og bed om,<br />
at I må få styrke til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran<br />
Menneskesønnen.“42 {MBF 248.4}<br />
Kirkens tilstand på dette tidspunkt beskrives i Frelserens ord i Åbenbaringen: „Du har<br />
ord for at leve, men er død.“ Og til dem, som nægter at lade sig vække af deres ubekymrede<br />
tryghed, rettes følgende alvorlige advarsel: „Hvis du ikke våger, kommer jeg som en tyv, og<br />
du ved ikke, hvilken time jeg kommer over dig.“43 {MBF 248.5}<br />
Det var nødvendigt, at mennesker fik øjnene op for den fare, som truede dem, så de<br />
kunne tage sig sammen til at forberede sig på de alvorlige begivenheder i forbindelse med<br />
nådetidens ophør. Guds profet siger: „Stor er Herrens dag, frygtelig er den! Hvem kan<br />
udholde den?“ Hvem kan bestå, når han kommer, hvis „øjne er for rene til at se på<br />
ondskaben“ og ikke „roligt kan se på ulykken?“44For dem, der råber: „Vor Gud! Vi kender<br />
dig!“ men alligevel har brudt hans pagt, valgt en anden gud, skjult urenhed i hjertet og elsket<br />
synden, er Herrens dag „mørke, ikke lys, mulm uden lysskær.“45„Til den tid,“ siger Herren,<br />
„gennemsøger jeg Jerusalem med lygter, og jeg straffer de mænd, der slår sig til ro i deres<br />
vinrus og siger ved sig selv: ‘Herren gør hverken godt eller ondt.’“46„Jeg straffer verden for<br />
dens ondskab og de ugudelige for deres synd; jeg gør ende på de overmodiges stolthed og<br />
ydmyger voldsmændenes hovmod.“47„Deres sølv og guld kan ikke redde dem.“ „Deres<br />
rigdom bliver plyndret, deres huse lægges øde.“48 {MBF 249.1}<br />
Idet profeten Jeremias så frem til denne frygtelige tid, udbrød han: „Mit hjerte skælver,<br />
jeg kan ikke tie. Jeg hører lyden af horn og krigsråb. Der meldes om nederlag på<br />
nederlag.“49 {MBF 249.2}<br />
„En vredens dag er denne dag, en dag med nød og trængsel, en dag med ødelæggelse og<br />
undergang, en dag med mulm og mørke, en dag med skylag og mørke skyer, en dag med<br />
hornklang og krigsråb.“50„Herrens dag kommer med gru … for at lægge jorden øde og<br />
udrydde dens syndere.“51 {MBF 249.3}<br />
Med henblik på denne store dag formaner Guds ord i højtidelige og indtrængende<br />
vendinger de troende til at vågne op af deres åndelige sløvhed og søge Gud med anger og<br />
194
Change language