Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
bemærkninger. Men han bar det tålmodigt og sagde: „Hvis vi ønsker at lede de gudløse til<br />
Jesus Kristus, må vi lukke øjnene for mangt og meget.“11 {MBF 142.1}<br />
Omkring dette tidspunkt begyndte endnu én at arbejde for reformationens fremme. I<br />
Basel boede der en tilhænger af den reformerte tro, og han sendte en mand ved navn Lucian<br />
til Zürich med nogle af Luthers skrifter og foreslog, at salget af disse skulle bidrage til at<br />
sprede lyset. „Prøv at se,“ skrev han til Zwingli, „om denne mand er forsigtig og dygtig nok.<br />
Hvis det er tilfældet, bør De lade ham bringe Luthers skrifter og især hans udlægning af<br />
Fadervor, skrevet for lægfolk, fra by til by, fra landsby til landsby, ja, fra hus til hus. Jo<br />
større kendskabet bliver til dem, des flere købere vil de finde.“112 Således trængte lyset<br />
frem. {MBF 142.2}<br />
Når Gud vil bryde uvidenhedens og overtroens hæmmende bånd, gør Satan sig særlig<br />
umage for at indhylle mennesker i mørke og lænke dem endnu fastere. Da mænd i<br />
forskellige lande trådte frem og tilbød folk tilgivelse og retfærdiggørelse ved Kristi blod, tog<br />
Rom fat med fornyet energi på at åbne sit marked i hele kristenheden ved at tilbyde<br />
syndsforladelse for penge. {MBF 142.3}<br />
Hver synd havde sin pris, og selv forbrydere kunne slippe fri for straf, hvis kirkens<br />
skatkammer blev fyldt tilstrækkeligt. Sådan var fremgangsmåden for de to bevægelser —<br />
den ene tilbød syndstilgivelse for penge, den anden tilgivelse ved Kristi blod. Romerkirken<br />
gav bevilling til at synde og gjorde synden til en indtægtskilde; reformatorerne fordømte<br />
synden og viste hen til Kristus som forsoner og befrier. {MBF 142.4}<br />
I Tyskland var salget af afladsbreve lagt i hænderne på dominikanermunkene. En af de<br />
bedst kendte afladskræmmere var den berygtede Tetzel. I Schweiz var det franciskanerne<br />
under ledelse af den italienske munk Samson, der fik virksomheden betroet. Samson havde<br />
allerede været til stor nytte for kirken ved at skaffe enorme summer fra Tyskland og<br />
Schweiz til pavens skatkammer. Nu rejste han rundt i Schweiz, samlede store<br />
skarer omkring sig, plyndrede de fattige bønder for deres spareskillinger og afpressede de<br />
rige store pengegaver. Men reformationens indflydelse gjorde sig allerede gældende, og<br />
salget af afladsbreve dalede, selv om det ikke helt hørte op. Zwingli var endnu i Einsiedeln,<br />
da Samson kort efter sin ankomst til Schweiz falbød sine varer i en nærliggende by. Da<br />
reformatoren hørte om hans mission, besluttede han straks at modarbejde ham. De to mænd<br />
mødtes ikke, men Zwingli afslørede hans forehavende så effektivt, at han blev nødt til<br />
hurtigst muligt at rejse andetsteds hen. {MBF 142.5}<br />
I Zürich tordnede Zwingli mod afladskræmmerne, og da Samson nærmede sig byen, blev<br />
han modtaget af en udsending fra byens myndigheder, som lod ham forstå, at han var<br />
uønsket i Zürich. Ved list lykkedes det ham dog at komme ind i byen, men han blev sendt<br />
bort uden at have solgt ét eneste afladsbrev, og kort tid efter forlod han Schweiz. {MBF<br />
143.1}<br />
109
Change language