Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
genkomsten. Tidspunktet for den store fuldbyrdelse kunne fastslås — tiden, da den<br />
nuværende verdensorden med al dens hovmod og magt, pragt og forfængelighed, ondskab<br />
og undertrykkelse, skulle ophøre, hvor forbandelsen skulle borttages fra jorden, døden<br />
ophøre og Gud „skal give løn til sine tjenere profeterne, og til de hellige og til dem, der<br />
frygter hans navn … og ødelægge dem, der ødelægger jorden.“30 {MBF 261.1}<br />
Med ny og større alvor fortsatte Miller at granske profetierne. Han brugte både nætter og<br />
dage til at studere det, som nu forekom af så vældig betydning og enestående interesse. I det<br />
ottende kapitel hos Daniel kunne han ikke finde nøglen til udgangspunktet for de 2.300<br />
dage. Skønt englen Gabriel havde fået befaling om at gøre synet forståeligt for Daniel, gav<br />
han ham kun en delvis udlægning. Da den frygtelige forfølgelse, der skulle overgå<br />
menigheden, blev oprullet for profetens øjne, svigtede hans fysiske kræfter. Han kunne ikke<br />
tage mere, og englen forlod ham for en tid. „Daniel blev ramt af sygdom i nogen tid.“ „Jeg<br />
var grebet af undren over synet, som jeg ikke forstod.“ Men Gud havde befalet sit sendebud:<br />
„Forklar ham synet!“ Denne befaling måtte adlydes. Og derfor kom englen efter nogen tid<br />
tilbage til Daniel og sagde: „Daniel, nu er jeg kommet for at give dig indsigt og forståelse.“<br />
„Giv agt på ordet, så du forstår synet.“31Der var et vigtigt punkt i synet i kapitel 8, som ikke<br />
var blevet udlagt, nemlig det, der angik tiden — de 2.300 dage. Derfor beskæftiger englen<br />
sig hovedsagelig med tidsspørgsmålet i sin fortsatte udredning: „Halvfjerds uger er fastsat<br />
for dit folk og for din hellige by. … Du skal vide og forstå: <strong>Fra</strong> den tid ordet om at<br />
genopbygge Jerusalem udgik, og indtil der kommer en salvet fyrste er der syv uger. I 62<br />
uger skal det stå genopbygget med torve og gader. Men det er trængselstider! Når de 62<br />
uger er gået, bliver en salvet fjernet uden dom.“ „Han vil slutte en stærk pagt med de mange<br />
i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør.“32 {MBF<br />
261.2}<br />
Englen var blevet sendt til Daniel i den udtrykkelige hensigt at forklare ham det punkt,<br />
han ikke havde kunnet fatte i synet i det 8. kapitel — redegø relsen angående den profetiske<br />
tid — „2.300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen renses.“ Efter at have<br />
befalet Daniel: „Giv agt på ordet, så du forstår synet,“ var englens allerførste ord:<br />
„Halvfjerds uger er fastsat for dit folk og for din hellige by.“ Det ord, som her oversættes<br />
ved „fastsat,“ betyder bogstaveligt „afskåret.“ 70 uger, svarende til 490 år, skal efter englens<br />
forklaring afskæres som særligt hørende til jøderne. Men hvad skulle de skæres fra? Da de<br />
2.300 dage er den eneste tidsperiode, der omtales i det 8. kapitel, måtte det være denne<br />
tidsperiode, de halvfjerds uger skulle afskæres fra. De halvfjerds uger måtte derfor være en<br />
del af de 2.300 dage, og de to perioder måtte begynde samtidig. Englen forkyndte, at de<br />
halvfjerds uger skulle regnes fra ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse. Hvis man<br />
kunne finde tidspunktet for, hvornår denne befaling udgik, så havde man udgangspunktet for<br />
den store tidsperiode på 2.300 dage. {MBF 262.1}<br />
204
Change language