Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
ethvert hensyn idet de frigjorde sig fra kirkens tyranni. Opfyldt af raseri mod den<br />
juvelglitrende bedrager, de så længe havde måttet vise ærefrygt, forkastede de både sandhed<br />
og løgn. Og idet de forvekslede tøjlesløshed med frihed, jublede lastens slaver over deres<br />
indbildte frihed. {MBF 227.2}<br />
Da revolutionen brød ud, gik kongen med til, at folket blev repræsenteret i et antal, der<br />
overgik adelens og gejstlighedens repræsentanter tilsammen. Magten lå nu i folkets hænder,<br />
men det var ikke modent til at bruge den klogt og mådeholdent. I deres iver for at hævne<br />
den uret, de havde lidt, besluttede de at omskabe samfundet. Opfyldt af bitre minder om<br />
gammel uret besluttede et rasende folk at gøre en ende på den elendighed, som var blevet<br />
uudholdelig, og hævne sig på dem, som det mente var skyld i dets lidelser. De undertrykte<br />
fulgte tyrannernes eksempel og undertrykte deres tidligere undertrykkere. {MBF 227.3}<br />
I blod høstede det ulykkelige <strong>Fra</strong>nkrig den sæd, det havde sået. Resultaterne af dets<br />
lydighed mod romerkirken var forfærdelige. Der, hvor <strong>Fra</strong>nkrig under katolicismens<br />
indflydelse ved reformationens begyndelse havde tændt det første martyrbål, ops<strong>till</strong>ede<br />
revolutionen den første guillotine. Netop på det sted, hvor den protestantiske tros første<br />
martyrer var blevet brændt i det sekstende århundrede, blev de første ofre guillotineret i det<br />
attende. Ved at vrage evangeliet, der ville have reddet landet, havde <strong>Fra</strong>nkrig åbnet døren<br />
for vantro og undergang. Da mennesker ikke ville adlyde Guds lov, viste det sig, at deres<br />
egne love var ude af stand til at holde de menneskelige lidenskaber i tømme,<br />
og landet fyldtes med oprør og lovløshed. Krigen mod Bibelen indvarslede en æra, som i<br />
verdenshistorien kaldes „rædselsherredømmet“. Fred og lykke blev forjaget fra hjemmene<br />
og fra menneskers hjerter. Ingen følte sig sikker. Den mand, som triumferede i dag, blev i<br />
morgen mistænkt og dømt. Vold og begær herskede uindskrænket. {MBF 227.4}<br />
Konge, gejstlighed og adel var tvunget til at underkaste sig et ophidset og forbitret folks<br />
grusomhed. Kongens henrettelse forøgede kun deres hævntørst; og de, der havde dømt ham<br />
til døden, fulgte ham snart på skafottet. Det blev besluttet at foretage en almindelig<br />
nedslagtning af alle, som var mistænkt for at nære fjendtlige følelser mod revolutionen. På<br />
et tidspunkt sad over 200.000 i de overfyldte fængsler. I alle byer udspilledes rædselsscener;<br />
ét parti revolutionære var modstandere af et andet parti, og <strong>Fra</strong>nkrig blev en slagmark for<br />
stridende folkemasser, der var helt i deres lidenskabers vold. {MBF 228.1}<br />
„I Paris fulgte den ene tumult efter den anden, og borgerne var opdelt i et utal af kliker,<br />
som tilsyneladende kun var opsat på at udrydde hinanden.“ For at gøre elendigheden endnu<br />
større blev landet trukket ind i en langvarig ødelæggende krig med Europas største magter.<br />
„Landet var på fallittens rand. Soldaterne fik ikke deres sold og gjorde højlydt indsigelse.<br />
Pariserne sultede, provinserne blev plyndret af røvere, og civilisationen gik næsten under i<br />
lovløshed og laster.“ {MBF 228.2}<br />
176
Change language