Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
ulydighedens børn. De forsøger lige som han at begrænse Guds lovs forbud og lover<br />
mennesker frihed ved at overtræde lovens bud. Hvis nogen bebrejder dem deres synd, bliver<br />
de hadefulde og trodsige. Når Guds budskaber taler advarende til samvittigheden, får Satan<br />
mennesker til at retfærdiggøre sig og appellere til andres medfølelse, mens de fremturer i<br />
synden. I stedet for at rette deres fejl bliver de vrede på dem, der søger at vejlede dem, som<br />
om de var den eneste årsag til deres vanskeligheder. Lige fra den retfærdige Abels dage til<br />
vor tid er den samme ånd blevet udvist mod dem, der vover at fordømme synden. {MBF<br />
401.3}<br />
Satan har forledt menneskene til at synde ved at sætte Guds karakter i et falsk lys —<br />
akkurat som han gjorde det i himlen. Når det lykkes for ham, erklærer han, at Guds<br />
uretfærdige forbud er skyld i menneskenes fald, ligesom de var skyld i hans eget<br />
oprør. {MBF 401.4}<br />
Men den evige Gud kundgør selv sin karakter: „Herren, Herren er en barmhjertig og<br />
nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled,<br />
tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet.“5 {MBF<br />
401.5}<br />
Ved at udvise Satan af himlen beviste Gud sin retfærdighed og bevarede sin trones ære.<br />
Men da mennesket havde syndet ved at tro på den frafaldne ånds bedrag, viste Gud sin<br />
kærlighed ved at lade sin enbårne søn dø for den faldne slægt. Guds karakter åbenbares i<br />
forsoningen. Korsets vældige vidnesbyrd beviser for hele universet, at det var ganske<br />
uberettiget, at Lucifer gav Guds styre skylden for sin synd. {MBF 401.6}<br />
I striden mellem Kristus og Satan, da Frelseren var her på jorden, blev den store<br />
bedragers karakter afsløret. Intet kunne så fuldstændigt udrydde enhver sympati for Satan<br />
hos himlens engle og hele universets beboere som hans grusomme krig mod verdens frelser.<br />
Hele universets forundring og harme blev vakt af hans gudsbespottelige krav om, at Jesus<br />
skulle tilbede ham, hans himmelråbende dristighed, da han førte ham op på et højt bjerg og<br />
på helligdommens tinde, den ondskab, der lå i hans opfordring til Jesus om at styrte sig ned<br />
fra den svimlende højde, og det aldrig hvilende had, hvormed han jog Jesus fra sted til sted<br />
og fik præsterne og folket til at forkaste hans kærlighed og til sidst råbe: „Korsfæst ham,<br />
korsfæst ham!“ {MBF 402.1}<br />
Det var Satan, der var skyld i, at verden forkastede Kristus. Ondskabens fyrste brugte al<br />
sin magt og list for at tilintetgøre Jesus; for han forstod, at Frelserens kærlighed og<br />
barmhjertighed, hans medfølelse og ømhed viste verden Guds karakter. Satan rejste strid om<br />
hvert eneste krav, som Guds søn fremsatte og fik mennesker til at fylde Frelserens liv med<br />
lidelse og sorg. Den spidsfindighed og falskhed, hvormed han søgte at hindre Jesu gerning,<br />
det had, der kom til udtryk i ulydighedens børns handlinger og hans grusomme<br />
beskyldninger mod ham, hvis liv var præget af en enestående godhed, udsprang af hans<br />
313
Change language