Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
lytte til sandheden og foretrækker opdigtede fabler. Idet apostlen Paulus ser frem til de<br />
sidste dage, siger han: „Der vil komme en tid, da folk ikke vil finde sig i den sunde<br />
lære.“3Den tid er nu inde. De fleste ønsker ikke at kende Bibelens sandhed, fordi den er i<br />
strid med det syndige, verdsligt sindede hjertes ønsker; og Satan giver dem det bedrag, de<br />
elsker. {MBF 480.2}<br />
Men Gud vil have et folk på jorden, der holder fast ved Bibelen og Bibelen alene som<br />
rettesnor for alle læresætninger og basis for alle reformer. Lærde mænds meninger,<br />
videnskabens konklusioner, trosbekendelser eller bestemmelser fra gejstlige råd, så mange<br />
og så forskellige og uenige de er, som de kirker de repræsenterer, flertallets stemme — ikke<br />
én af disse, eller dem alle, skal anses som bevis for eller imod nogen del af den religiøse tro.<br />
Før vi anerkender nogen læresætning, må vi forlange et klart „så siger Herren“ til støtte for<br />
den. {MBF 480.3}<br />
Satan søger hele tiden at henlede opmærksomheden mod mennesker i stedet for mod<br />
Gud. Han får folk til at betragte biskopper, præster og teologiske professorer som deres<br />
vejledere i stedet for selv at studere Bibelen og på den måde at lære deres pligt at kende.<br />
Ved at kontrollere disse lederes sind kan han påvirke masserne, som han ønsker. {MBF<br />
481.1}<br />
Da Kristus kom for at tale livets ord, hørte det jævne folk ham gerne, og mange troede på<br />
ham, selv blandt præster og rådsherrer. Men ypperstepræsten og folkets ledende mænd var<br />
fast besluttede på at fordømme og afvise hans lære. Skønt alle deres forsøg på at finde noget<br />
at anklage ham for slog fejl, og skønt de ikke kunne undgå at føle den guddommelige<br />
visdom og kraft, der ledsagede hans ord, holdt de fast ved deres fordomme. De afviste de<br />
klareste beviser på, at han var Messias, for ikke at blive tvunget til at blive hans disciple.<br />
Disse Jesu modstandere var mænd, som folket fra barnsben havde lært at vise ærbødighed,<br />
og for hvis autoritet de var vant til at bøje sig ubetinget. „Hvordan kan det være,“ spurgte<br />
de, „at vore rådsherrer og skriftkloge ikke tror på Jesus? Ville disse fromme mennesker ikke<br />
tro på ham, hvis han virkelig var Kristus?“ Det var sådanne lederes indflydelse, der fik det<br />
jødiske folk til at forkaste sin frelser. {MBF 481.2}<br />
Den ånd, der besjælede disse præster og rådsherrer, findes stadig hos mange, som højlydt<br />
foregiver at være fromme. De nægter at studere Skriftens vidnesbyrd angående de særlige<br />
sandheder, der gælder vor tid. De gør opmærksom på, hvor mange, hvor rige og populære<br />
de er, og ser med foragt på sandhedens forkæmpere, der er få, fattige og upopulære og har<br />
en tro, der adskiller dem fra verden. Jesus forudså, at den uretmæssige tilranen af<br />
myndighed, som de skriftkloge og farisæerne <strong>till</strong>od sig, ikke ville ophøre med spredningen<br />
af jøderne. I et profetisk syn så han bestræbelserne for at menneskelig autoritet skulle<br />
beherske samvittigheden — præcis hvad der har været så forfærdelig en forbandelse for<br />
kirken til alle tider. Hans frygtelige fordømmelse af de skriftkloge og farisæerne, og hans<br />
373
Change language