Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
eftersom præsten repræsenterer Gud. Dette nedværdigende skriftemål fra menneske til<br />
menneske er den hemmelige kilde til meget af det onde, som fordærver verden og gør den<br />
moden til sin endelige undergang. Alligevel er det for den, der ikke tager sin synd<br />
højtideligt, mere tiltalende at skrifte for en anden dødelig end at åbne sit hjerte for Gud. Den<br />
menneskelige natur vil hellere gøre bod end give afkald på synden. Det er lettere at plage sit<br />
legeme med sækkelærred, nælder og gnavende lænker end at korsfæste de kødelige lyster.<br />
Tungt er det åg, som det menneskelige hjerte er villigt til at bære, frem for at bøje sig under<br />
Kristi åg. {MBF 456.4}<br />
Der er en slående lighed mellem romerkirken og det jødiske samfund på Kristi tid. Mens<br />
jøderne hemmeligt trampede på hvert eneste princip i Guds lov, overholdt de strengt dens<br />
forskrifter i det ydre og belæssede den med krav og traditioner, der gjorde overholdelsen af<br />
disse til en plagsom byrde. Som jøderne bekendte sig til at ære loven, hævder katolikkerne<br />
at ære korset. De dyrker symbolet på Kristi lidelser, mens de i deres liv fornægter ham, som<br />
det symboliserer. {MBF 457.1}<br />
Katolikker anbringer kors over deres kirker, på deres altre og på deres klæder. Alle vegne<br />
ser man korsets tegn. I det ydre æres og ophøjes det. Men Kristi lære er begravet under en<br />
mængde meningsløse traditioner, falske fortolkninger og strenge krav. Frelserens ord om de<br />
hykleriske jøder rammer lederne af den romersk-katolske kirke endnu hårdere: „De binder<br />
tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskenes skuldre, men<br />
selv vil de ikke røre dem med en finger.“3Samvittighedsfulde sjæle holdes nede i stadig<br />
frygt for en krænket Guds vrede, mens mange af kirkens høje embedsmænd lever i luksus<br />
og sanselig nydelse. {MBF 457.2}<br />
Tilbedelse af billeder og relikvier, påkaldelse af helgener og ophøjelse af paven er Satans<br />
påfund for at drage menneskers tanker bort fra Gud og hans søn. For at gøre deres<br />
ødelæggelse fuldkommen bestræber han sig på at lede deres opmærksomhed bort fra ham,<br />
hos hvem der alene er frelse at finde. Han vil vise dem hen til hvad som helst, der kan sættes<br />
i stedet for ham, der sagde: „Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder,<br />
og jeg vil give jer hvile.“4 {MBF 457.3}<br />
Satan forsøger hele tiden at give en falsk frems<strong>till</strong>ing af Guds karakter, syndens natur og<br />
hvor meget der egentlig står på spil i den store strid. Hans spidsfindigheder lemper kravene i<br />
den guddommelige lov og giver mennesker frihed til at synde. Og samtidig frems<strong>till</strong>er han<br />
Gud i et falsk lys, så man snarere betragter ham med frygt og had end med kærlighed. Den<br />
grusomhed, der er uløselig forbundet med hans egen natur, <strong>till</strong>ægger han Skaberen. Den er<br />
indbygget i religionssystemer og kommer til udtryk i forskellige former for gudsdyrkelse. På<br />
den måde forblindes mennesker, og Satan sikrer sig dem som hjælpere i sin kamp mod Gud.<br />
Ved forvanskede opfattelser af de guddommelige egenskaber kom hedningefolk til at tro, at<br />
355
Change language