Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Men folket var endnu ikke klar til at møde Herren. Der skulle først udføres et<br />
forberedende arbejde for dem. Der skulle gives lys til at lede deres tanker til Guds tempel i<br />
himlen. Når de i tro fulgte deres Ypperstepræst til det sted, hvor han forrettede sin tjeneste,<br />
ville nye pligter blive vist dem. Endnu et budskab skulle forkyndes for at advare og vejlede<br />
menigheden. {MBF 342.3}<br />
Profeten siger: „Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan bestå, når han viser<br />
sig? Han er som ilden i smelteovnen, som den lud, man bruger til blegning. Han sidder og<br />
smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på<br />
rette vis kan frembære offergaver til Herren.“4De mennesker, der lever på jorden, når Kristi<br />
forbønstjeneste ophører i den himmelske helligdom, skal stå foran en hellig Gud uden en<br />
mellemmand. Deres klæder skal være pletfrie, og deres karakter renset med det bestænkede<br />
blod. Ved Guds nåde og deres egne ihærdige bestræbelser skal de sejre i kampen mod det<br />
onde. Mens den undersøgende domshandling finder sted i himlen, og de angrendes synder<br />
bliver fjernet fra helligdommen, skal der ske en speciel renselse og afståelse af synd hos<br />
Guds folk på jorden. Dette fremgår tydeligt af de budskaber, der omtales i Åb 14. {MBF<br />
342.4}<br />
Når denne forberedelse har fundet sted, er Kristi efterfølgere klar til hans komme. „Da<br />
skal Judas og Jerusalems offergaver være Herren til behag som i ældgamle dage, i fortids<br />
år.“5Da vil den menighed, som vor Herre skal hente ved sit komme, være „uden mindste<br />
plet eller rynke, hellig og lydefri.“6Da vil den „kigge frem som morgenrøden, smuk som<br />
månen, strålende som solen, skræmmende som en hær under banner.“7 {MBF 343.1}<br />
Malakias forudsiger både Herrens komme til sit tempel og hans andet komme, når han<br />
fuldbyrder dommen. Om det sidstnævnte siger han: „Nu kommer jeg til jer og holder dom,<br />
jeg træder snart frem som vidne mod troldmænd og horkarle, mod dem, der sværger falsk,<br />
mod dem, der unddrager daglejeren hans løn, og dem, der afviser den fremmede, enken og<br />
den faderløse. Men mig frygter de ikke, siger Hærskarers Herre.“8Judas henviser til samme<br />
begivenhed med disse ord: „Se, Herren kommer omgivet af sine titusinder af hellige for at<br />
holde dom over alle og straffe enhver sjæl for alle de ugudelige gerninger, de har begået, og<br />
for alle de hårde ord, disse ugudelige syndere har talt imod ham.“9Det komme, der omtales<br />
her, og Herrens komme til sit tempel er to forskellige begivenheder. {MBF 343.2}<br />
Den beskrivelse, der gives i Dan 8,14 af Kristi komme til det Allerhelligste for som vor<br />
ypperstepræst at rense helligdommen, og omtalen i Dan 7,13 af Menneskesønnens komme<br />
til den gamle af dage samt Malakias’ forudsigelse af Herrens komme til sit tempel handler<br />
om den samme begivenhed — som også er symboliseret ved brudgommens komme til<br />
brylluppet i lignelsen om de ti brudepiger i Matthæus 25. {MBF 343.3}<br />
I sommeren og efteråret 1844 lød budskabet: „Brudgommen kommer!“ Og på det<br />
tidspunkt opstod de to grupper, som de kloge og tåbelige jomfruer er symboler på. Den ene<br />
267
Change language