Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
gode strid, vil mange, som har lidt martyrdøden for Kristi skyld, komme ud af disse skumle<br />
huler. {MBF 34.2}<br />
Under de heftigste forfølgelser bevarede disse vidner for Jesus deres tro ubesmittet.<br />
Skønt de blev berøvet alle bekvemmeligheder og måtte undvære sollyset og bo i jordens<br />
mørke, men gæstmilde skød, klagede de ikke. De styrkede hinandens tro og opmuntrede<br />
hinanden til at udholde nød og afsavn. End ikke tabet af alle jordiske goder kunne få dem til<br />
at fornægte troen. Prøvelser og forfølgelser var blot trin, der bragte dem nærmere til hvilen<br />
og belønningen. {MBF 34.3}<br />
Ligesom Guds tjenere fordum blev de „pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at<br />
de kunne opnå en bedre opstandelse.“5De huskede deres Mesters ord om, at de skulle glæde<br />
og fryde sig, når de blev forfulgt — for deres løn skulle blive stor i himlen; for på samme<br />
måde var profeterne blevet forfulgt før dem. De glædede sig over, at de var regnet for<br />
værdige til at lide for sandhedens skyld, og inde fra de knitrende flammer lød der sejrssange.<br />
Når de i tro rettede blikket opad, så de Kristus og englene følge dem med den dybeste<br />
interesse og betragte deres trofasthed med anerkendelse. <strong>Fra</strong> Guds trone hørte de en stemme,<br />
der sagde: „Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.“6 {MBF 34.4}<br />
Satans bestræbelser for at ødelægge Kristi menighed med vold var frugtesløse. Den store<br />
strid, som Kristi disciple ofrede livet i, ophørte ikke, da disse trofaste vidner var faldet på<br />
deres post. De sejrede i nederlaget. Guds arbejdere blev dræbt, men hans arbejde skred<br />
stadig frem. Evangeliet spredtes fortsat og antallet at dets tilhængere steg. Det trængte ind i<br />
områder, som var utilgængelige selv for romerne. En kristen, som gik i rette med de<br />
hedenske embedsmænd, der fremskyndede forfølgelsen, sagde: „I kan dræbe os, pine os,<br />
fordømme os. … Jeres uretfærdighed beviser vor uskyld. … Jo oftere I mejer os ned, des<br />
mere vokser vort antal. De kristnes blod er en udsæd.“77 {MBF 35.1}<br />
Tusinder blev fængslet og dræbt, men andre indtog deres plads. De, der blev martyrer for<br />
troens skyld, var Kristi ejendom for bestandig, og blev af ham betragtet som sejrende. De<br />
kristnes lidelser førte dem nærmere til hinanden og nærmere deres forløser. Deres eksempel<br />
i levende live og deres vidnesbyrd, når de døde, var et konstant vidne om sandheden, og<br />
hvor man mindst skulle vente det, trådte Satans undersåtter ud af hans rækker og gik ind<br />
under Kristi banner. {MBF 35.2}<br />
For at opnå større resultater i sin krig mod Guds rige besluttede Satan at plante sit banner<br />
i selve den kristne kirke. Kunne det blot lykkes at vildlede de kristne, så de vakte Guds<br />
mishag, ville de miste deres styrke og frimodighed og blive et let bytte for ham. {MBF<br />
35.3}<br />
Den store modstander søgte nu ved list at opnå det, han ikke havde opnået ved magt.<br />
Forfølgelsen ophørte og blev afløst af de farlige fristelser, som hedder jordisk fremgang og<br />
21
Change language