Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
formål. Disciplene pegede på dem og sagde: „Mester, se alle de store sten og alle de store<br />
bygninger!“27 {MBF 21.1}<br />
Jesus gav det højtidelige og overraskende svar: „Sandelig siger jeg jer: Der skal ikke<br />
lades sten på sten tilbage, men alt skal brydes ned.“28 {MBF 21.2}<br />
Disciplene satte Jerusalems ødelæggelse i forbindelse med de begivenheder, som skulle<br />
indtræffe ved Kristi personlige komme i timelig herlighed, når han ville bestige tronen og<br />
tiltræde verdensherredømmet, straffe de ubodfærdige jøder og befri nationen for det<br />
romerske åg. Jesus havde fortalt dem, at han ville komme igen. Derfor kom de til at tænke<br />
på hans genkomst, da han nævnede straffen over Jerusalem, og mens de var samlet om<br />
Frelseren på Oliebjerget, spurgte de: „Sig os, hvornår dette skal ske, og hvad der er tegnet<br />
på dit komme og verdens ende?“29 {MBF 21.3}<br />
Jesus skånede nådigt disciplene for at kende fremtiden. Havde de fuldt ud forstået de to<br />
frygtelige begivenheder — Frelserens lidelse og død og byens og templets ødelæggelse —<br />
ville de være blevet grebet af rædsel. Jesus skildrede de vigtigste af de begivenheder, der<br />
skulle finde sted før verdens ende. De forstod ikke helt, hvad han mente dengang; men hans<br />
folk vil komme til at forstå det, når de har brug for det. Hans profeti havde en dobbelt<br />
betydning. Den var både en forudsigelse af Jerusalems ødelæggelse og af rædslerne på den<br />
sidste store dag. {MBF 21.4}<br />
Jesus fortalte de lyttende disciple om de straffedomme, som ville ramme det frafaldne<br />
Israel, og især om den gengældelse, der ville komme over dem, fordi de forkastede og<br />
korsfæstede Messias. Der ville ske tydelige tegn før den grufulde afslutning, som ville<br />
komme pludseligt. Frelseren gav sine efterfølgere denne advarsel: „Når I derfor ser<br />
Ødelæggelsens Vederstyggelighed, der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund —<br />
den, der læser dette, skal mærke sig det! — da skal de, der er i Judæa, flygte ud i<br />
bjergene.“30Når romernes hedenske bannere blev plantet på den hellige grund, som strakte<br />
sig et stykke uden for byens mure, skulle de kristne redde sig ved flugt. Når de så<br />
faresignalet, skulle de straks flygte. Både i Judæa og i selve Jerusalem skulle de øjeblikkelig<br />
give agt på tegnet til flugt. Den, der tilfældigvis var på taget, måtte ikke gå ned i huset for at<br />
redde sine dyrebareste ejendele. De, der arbejdede på markerne eller i vingårdene, måtte<br />
ikke tage tid til at gå tilbage efter det tøj, som de havde taget af, mens de arbejdede i dagens<br />
hede. De måtte ikke tøve et eneste øjeblik, for at de ikke skulle omkomme under byens<br />
ødelæggelse. {MBF 22.1}<br />
Jerusalem var ikke blot blevet meget forskønnet under Herodes’ regering, men der var<br />
blevet opført tårne, mure og fæstninger, som sammen med den naturlige beskyttelse, byen<br />
havde i kraft af sin beliggenhed, syntes at gøre den uindtagelig. Hvis nogen dengang<br />
offentligt havde forudsagt byens ødelæggelse, ville han være blevet betegnet som en forrykt<br />
ulykkesprofet ligesom Noa. Men Jesus havde sagt: „Himmel og jord skal forgå, men mine<br />
11
Change language