Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
fred og harmoni. Det var romerkirkens ånd, som på denne måde inspirerede til de værste<br />
grusomheder og den mest hadefulde undertrykkelse, som udgik fra tronen. {MBF 223.4}<br />
Frihedens ånd kom med Bibelen. Overalt, hvor evangeliet blev modtaget, vågnede folkets<br />
sjæl. De begyndte at afkaste de lænker, der havde gjort dem til slaver af uvidenhed, laster og<br />
overtro. De begyndte at tænke og handle som mennesker. Fyrsterne så det og skælvede for<br />
deres enevoldsmagt. {MBF 223.5}<br />
Romerkirken tøvede ikke med at opflamme deres frygt. I 1525 sagde paven til <strong>Fra</strong>nkrigs<br />
regent: „Denne mani (protestantismen) vil ikke blot forvirre og tilintetgøre religionen, men<br />
også tilintetgøre al fyrstemagt, alle adelige, alle love og enhver rangs<strong>till</strong>ing.“22Få år senere<br />
sagde en pavelig nuntius advarende til kongen: „Herre konge, lad Dem ikke bedrage.<br />
Protestanterne vil omstøde enhver borgerlig og religiøs orden. … Tronen svæver i lige så<br />
stor fare som alteret. … Indførelse af en ny tro må nødvendigvis føre til dannelsen af en ny<br />
regering.“23Og teologer appellerede til menigmands fordomme ved at erklære, at den<br />
protestantiske lære „forleder mennesker til noget nyt og tåbeligt; den berøver kongen<br />
undersåtternes kærlighed og lægger både kirke og stat i ruiner.“ Således lykkedes det Rom<br />
at gøre <strong>Fra</strong>nkrig til reformationens modstander. „Det var for at bevare kongemagten,<br />
beskytte adelen og opretholde lovene, at forfølgelsens sværd først blev draget i<br />
<strong>Fra</strong>nkrig.“24 {MBF 223.6}<br />
Landets herskere forudså ikke resultaterne af denne skæbnesvangre politik. Bibelens<br />
forkyndelse ville i folkets sind og hjerte have sået de retfærdighedens, afholdenhedens,<br />
sandhedens og næstekærlighedens principper, som er selve grundlaget for en nations<br />
fremgang. „Retfærdighed ophøjer et folk.“ „Ved retfærdighed grundfæstes<br />
tronen.“25„Retfærdighed skaber fred, retfærdighed bringer ro og tryghed til evig<br />
tid.“26Den, der adlyder Guds lov, vil også respektere sit lands love. Den, som frygter Gud,<br />
vil ære kongen, når han udøver retfærdig og lovlig myndighed. Men det ulykkelige <strong>Fra</strong>nkrig<br />
forbød Bibelen og lyste dens disciple i band. I århundreder måtte principfaste og retsindige<br />
mænd med stor intelligens og høj moral, som havde mod til at vedkende sig deres<br />
overbevisning og tro, lide for sandheden, arbejde som slaver på galejerne, dø på bålet eller<br />
rådne op i fængsler. Tusinder og atter tusinder reddede sig ved flugt. Og dette fortsatte i 250<br />
år efter reformationens begyndelse. {MBF 224.1}<br />
„I denne lange periode fandtes der næppe et slægtled af franskmænd, som ikke så<br />
evangeliets disciple flygte for forfølgerens ubændige raseri og medbringe den intelligens,<br />
kunstfærdighed, flid og orden, de som regel udmærkede sig ved — og som berigede de<br />
lande, hvor de fandt et fristed. I samme udstrækning som de gav andre lande disse gaver,<br />
blev deres eget land berøvet dem. Hvis de landflygtiges flid og dygtighed i disse tre<br />
hundrede år havde dyrket <strong>Fra</strong>nkrigs jord; hvis deres kunstneriske forstand havde forbedret<br />
<strong>Fra</strong>nkrigs varer; hvis deres skabende kraft og evne havde beriget <strong>Fra</strong>nkrigs litteratur og<br />
173
Change language