Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
pligt til troskab mod paven. Uanset deres nationalitet og regering skal de anse kirkens<br />
myndighed for hævet over alle andres. Skønt de har lov til at aflægge en troskabsed til<br />
staten, ligger deres løfte om troskab mod Rom altid bagved og løser dem fra ethvert løfte,<br />
der ikke stemmer med Roms interesser. {MBF 466.2}<br />
Historien vidner om romerkirkens stadige, snedige bestræbelser for at blande sig i<br />
nationernes anliggender. Og når den har fået fodfæste, fremmer den sine egne formål, selv<br />
på bekostning af fyrster og folk. I 1204 aftvang pave Innocens III kong Peter II af<br />
Aragonien følgende usædvanlige ed: „Jeg, Peter, konge af Aragonien, erklærer og lover<br />
altid at være min herre, pave Innocent, hans katolske efterfølgere og romerkirken, tro og<br />
lydig og trofast bevare mit rige i lydighed mod ham, forsvare den katolske tro og forfølge<br />
kætteriets fordærvelse.“20Dette harmonerer med kravene om den romerske paves magt, „at<br />
han har ret til at afsætte kejsere,“ og „at han kan løse undersåtter fra deres tilhørsforhold til<br />
uretfærdige herskere“21(se noter). {MBF 466.3}<br />
Og glem ikke, at det er romerkirkens stolthed, at den aldrig forandrer sig. Gregor VII’s<br />
og Innocens III’s principper er også i dag den romersk-katolske kirkes principper. Havde<br />
den blot magt til det, ville den praktisere dem med samme kraft i dag som i svundne<br />
århundreder. Protestanterne ved ikke, hvad de gør, når de søger Roms hjælp til at ophøje<br />
søndagen. Mens de er optaget af gennemførelsen af deres formål, er det Roms mål at<br />
genoprette sin tabte magt og overhøjhed. Hvis det princip bliver indført i De forenede Stater,<br />
at kirken kan benytte eller kontrollere statsmagten, og at religiøse skikke påtvinges ved<br />
verdslige love — kort sagt, hvis kirken og staten skal have magt til at herske over<br />
samvittigheden — vil Roms sejr være sikker i dette land. {MBF 466.4}<br />
Guds ord har advaret om den fare, der nærmer sig. Hvis ingen giver agt på disse<br />
advarsler, vil den protestantiske verden komme til at forstå, hvad Roms virkelige hensigter<br />
går ud på, men først når det er for sent at slippe ud af snaren. Roms magt vokser støt og<br />
roligt. Dens doktriner øver deres indflydelse i retssale, i kirker og i menneskers hjerter. Den<br />
opfører sine imponerende og vældige bygninger, i hvis hemmelige kamre dens tidligere<br />
forfølgelser vil blive gentaget. Støt og umærkeligt samler den sine kræfter til at fremme sine<br />
egne formål, når tiden er inde, og den kan slå til. Den ønsker kun en gunstig lejlighed, og en<br />
sådan er allerede ved at blive givet den. Vi vil snart få at se og føle, hvad katolicismens<br />
hensigt er. Enhver, der tror og adlyder Guds ord, vil derved udsætte sig for vanære og<br />
forfølgelse. {MBF 467.1}<br />
363
Change language