Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
sandheden. Havde disse danske munke været mere øvede i kirkens behandling af kætteri,<br />
ville man aldrig mere have fået Tausens røst at høre. Men i stedet for at spærre ham inde i et<br />
underjordisk fangehul udviste de ham af klosteret. Nu var de magtesløse. En netop udstedt<br />
kongelig forordning beskyttede forkyndere af den nye lære. {MBF 195.1}<br />
Tausen begyndte at prædike. Kirkerne åbnedes for ham, og folk stimlede sammen for at<br />
høre ham. {MBF 195.2}<br />
Også andre forkyndte Guds ord. Det Nye Testamente blev oversat til dansk og fik stor<br />
udbredelse. Papisternes bestræbelser for at sætte en stopper for arbejdet bevirkede kun, at<br />
det fik større udbredelse, og det varede ikke længe, inden Danmark antog den lutherske<br />
lære. {MBF 195.3}<br />
I Sverige var det også unge mænd, der havde drukket af Wittenbergs brønd, som bragte<br />
livets vand til deres landsmænd. To af den svenske reformations førende skikkelser, Olaus<br />
og Laurentius Petri, der var sønner af en grovsmed i Örebro, studerede under Luther og<br />
Melanchthon, og de forkyndte flittigt de sandheder, de havde lært. På samme måde som den<br />
store reformator vakte Olaus folket ved sin nidkærhed og veltalenhed, mens Laurentius<br />
ligesom Melanchthon var den lærde, tænksomme og stilfærdige. De var begge besjælet af en<br />
glødende fromhed, højt begavede teologer, der forkyndte sandheden med urokkeligt mod.<br />
Der manglede ikke modstand fra papisternes side. De katolske præster ophidsede det<br />
uvidende og overtroiske folk. Olaus Petri blev ofte angrebet af pøbelen, og ved flere<br />
lejligheder slap han kun med nød og næppe fra det med livet i behold. Men reformatorerne<br />
nød kongens gunst og beskyttelse. {MBF 195.4}<br />
Under romerkirkens styre var befolkningen sunket ned i fattigdom og underkuelse. De<br />
var blottet for kendskab til skriften og havde en religion, der kun bestod af tegn og<br />
ceremonier, som ikke på nogen måde oplyste dem. De tog derfor deres tilflugt til deres<br />
hedenske forfædres overtroiske anskuelser og skikke. Folket var delt i stridende grupper,<br />
hvis stadige kampe kun bragte lidelser og ulykker over alle. Kongen besluttede, at såvel stat<br />
som kirke skulle reformeres, og han tog med glæde imod disse dygtige hjælpere i kampen<br />
mod Rom. {MBF 195.5}<br />
I overværelse af kongen og Sveriges førende skikkelser forsvarede Olaus Petri med stor<br />
dygtighed den lutherske tros læresætninger mod romerkirkens forkæmpere. Han erklærede,<br />
at fædrenes lære kun kunne godtages, når den var i overensstemmelse med den hellige<br />
skrift; at de afgørende trossætninger kunne læses i Bibelen på en klar og tydelig måde, så<br />
alle kunne forstå dem. Kristus sagde: „Min lære er ikke min egen, men hans, som har sendt<br />
mig.“7 {MBF 196.1}<br />
Og Paulus erklærede, at han ville være forbandet, hvis han forkyndte evangeliet i strid<br />
med det, han havde modtaget.8„Hvordan,“ sagde reformatoren, „kan så andre formaste sig<br />
151
Change language