Fra Monarki till Anarchi
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
Og dog svigtede den modsigelsens lov, der altid gælder i den slags tilfælde, heller ikke denne gang, så tiden forekom menneskene lang, selv om den så hurtigt fo'r dem forbi. Der sad et revolutionært råd i Paris og fyrre eller halvtreds tusind revolutionære råd rundt om i landet; der fandtes en lov for mistænkte, som tilintetgjorde al tryghed og bragte mange gode, uskyldige mennesker i kløerne på onde, forbryderiske mennesker. Fremfor alt var der en genstand, som blev så velkendt, at man følte, den havde eksisteret siden verdens begyndelse - og det var det skarpe kvindfolk, der hed guillotinen. Den gav anledning til en uendelighed af vittigheder. Den var den bedste kur mod hovedpine, den hindrede, at håret blev gråt, den gav huden en særlig sart farve, den var den nationale ragekniv, som tog alt med, den, der kyssede guillotinen, kiggede gennem det lille vindue og nøs ned i sækken. Den var tegnet på den menneskelige races genfødelse. Den havde indtaget korsets plads. Modeller af den blev båret på brystet af folk, der havde lagt korset fra sig, og man bøjede sig for den og troede på den, samtidig med at man fornægtede korset. Så mange hoveder snittede guillotinen af, at jorden omkring den rådnede af blod. Den blev skilt ad som en djævleunges legetøj og sat sammen igen, når der var brug for den. Den gjorde den veltalende stum, slog den mægtige ned, tilintetgjorde den gode og smukke.
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Fra</strong> <strong>Monarki</strong> <strong>till</strong> <strong>Anarchi</strong><br />
Teorien om sjælens udødelighed er en af de falske læresætninger, som romerkirken har<br />
lånt fra hedenskabet og gjort til en del af den kristne tro. Martin Luther betegnede den som<br />
en af de „uhyrlige fabler, som er en del af de romerske pavebreves mødding.“47I sin<br />
kommentar til Prædikerens ord om, at de døde intet ved, siger reformatoren: „Endnu et sted,<br />
der viser, at de døde ikke har nogen følelser. Der er, siger han, hverken virke eller tanke<br />
eller kundskab eller visdom i Dødsriget. Salomo skønnede, at de døde sover og slet intet<br />
føler. De døde ligger der uden at tælle dage eller år, men når de vækkes, skal de føle det,<br />
som havde de næppe sovet ét minut.“48 {MBF 440.4}<br />
Intetsteds i Den hellige Skrift findes nogen udtalelse om, at de retfærdige får deres<br />
belønning eller de onde deres straf, når de dør. Patriarkerne og profeterne har aldrig sagt<br />
noget sådant. Kristus og hans apostle har aldrig antydet det. Bibelen lærer tydeligt, at de<br />
døde ikke straks kommer i himlen. Den siger, at de sover indtil opstandelsen.49Når<br />
„sølvsnoren brister og guldskålen revner,“50forgår menneskets tanker. De, der sænkes ned i<br />
graven, er tavse. De ved intet om, hvad der sker under solen.51Velsignede hvile for de<br />
trætte retfærdige! Enten tiden er lang eller kort, er den som et øjeblik for dem. De sover —<br />
og bliver vækket af Guds basun til en vidunderlig udødelighed. {MBF 440.5}<br />
„For basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige. … Og når dette<br />
forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da<br />
vil det ord, der er skrevet, være opfyldt: Døden er opslugt og besejret.“52Når de vækkes af<br />
deres dybe søvn, begynder de at tænke igen, der hvor de holdt op. Deres sidste følelse var<br />
dødens smerte, og deres sidste tanke at de blev underkastet gravens magt. Når de står op af<br />
graven, vil deres første glade tanke få udtryk i sejrsråbet: „Død, hvor er din sejr? Død, hvor<br />
er din brod?“53 {MBF 441.1}<br />
343
Change language