26.07.2013 Views

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Fabiiktmlling 82<br />

<strong>1909.</strong><br />

Hvad man ønsket var altsaa • opgaver for den sidst avsluttede produktionstermin<br />

og under alle omstmndigheter for et helt aar. Herpaa var en række bedrifter,<br />

særlig da brænderier, malterier og bryggerier, ikke opmerksom, og da det desuten<br />

i disse industrigrener er det almindelige forhold at kalender- og regnskapsaar<br />

ikke falder sammen, kom i denne henseende en flerbet av de indkomne opgaver<br />

til at lide av tildels betydelige mangler. Det er imidlertid i stor utstrækning<br />

lykkedes at rette herpaa, idet man ved imøtekommenhet fra Finans- og Revisionsdepartement<br />

har faat utlaant regnskaperne for de erlagte avgifter, samt de enkelte<br />

bedrifters kontrolprotokoller, og saaledes erholdt materiale til de mangelfulde<br />

opgavers revision.<br />

Ifølge den nævnte instruks skulde videre saavel raastof som produktionsopgaver<br />

meddeles med specifikation av de vigtigere stoffer og produkter.<br />

Heller ikke herpaa hadde alle bedrifter været opmerksom, og en flerhet av<br />

dem .opgav derfor kun samlet mængde eller værdi av forbrukte raastoffer eller<br />

tilvirkede produkter. Da det imidlertid for statistikkens anvendelse var av stor<br />

betydning at faa opgaverne specificert, ihvertfald for enkelte hovedgruppers vedkommende,<br />

har man, dels ved at se hen til forholdet ved de øvrige bedrifter, og<br />

dels ogsaa ved hjælp av andre oplysninger som har staat til raadighet, ved beregning<br />

søkt tilnærmelsesvis at bestemme denne specifikation.<br />

Og endelig har ogsaa de sterkt uensartede mængdeangivelser i .1/1 og 1/2<br />

flasker, i liter A, 100 pct. alkoholstyrke og i volumliter osv. medfort flere<br />

vanskeligheter. Om raastof og produktionsopgaverne forovrig henvises til tabellens<br />

punkter VI og- VII.<br />

Brændevinsbrænderier.<br />

Stortingsbeslutningen av 10 august 1908 om brændevinsavgiftens forhøielse<br />

kom som bekjendt til en begyndelse at medføre en betydelig indskrænkning i<br />

breenderibedriftenl. Forsøksvis sattes vel høsten 1908 i det hele 21 brænderier<br />

igang, men alt efter faa ukers drift saa dog de fleste av dem sig nødsaget til<br />

atter at indstille virksomheten, og i de folgende terminer gik brænderiernes<br />

antal betragtelig tilbake. Saaledes var der igang i terminen 1909-1910:<br />

5 brænderier, i terminen 1910— 1911 : 12, i terminen 1911--191: 6, i terminen<br />

1912--1913: 18 og i terminen 1913-1914: 20 brænderier.<br />

Dette forhold i forbindelse med det fornævnte, at brænderiernes driftstermin<br />

ikke falder sammen med kalenderaaret, kom til at faa en uheldig indflydelse<br />

paa indhentning av de heromhandlede opgaver. For det forste kom man nemlig<br />

herved kun til at faa opgaver fra de brænderier, som var i drift i aaret 1909<br />

— enten mi dette var i de sidste maaneder av terminen 1908 —1909 eller i de<br />

forste maaneder av terminen 1909-1910 — og desuten kom selv disse meddelelser<br />

til at bli av en meget uensartet beskaffenhet. Saaledes gav 5 brænderier<br />

Fra 15 september 1908 blev herved . bræudevinsavgiftert forhøjet til kr, 2,62 pr. liter,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!