Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

Pabrikteelling 10
1909.
Rente av egen kapital er indbefattet i den lignede indtægt 1. Derimot maa
der gjøres et tillæg for rente av laant kapital.
For fabrikindustri og haandverk tilsammen skulde man saaledes kunne opføre
en samlet renindtægt av omkring 215 millioner kroner, herunder indbefattet forrentning
av laant kapital.
Da ovenstaaende undersøkelser knytter sig til opgaver, som ligger adskillig
tilbake i tiden, skal man tilføje nogen nyere opgaver.
Siden fabriktcellingen har der fundet sted en betydelig utvikling av vor
industri.
Et billede av den senere utvikling faar man gjennem Riksforsikringsanstaltens
statistik, saalangt denne rækker.
Antal
bedrifter.
Den egentlige fabrikindustri.
Antal
aarsverk.
Gjennemsnitsantal
arbeidere
930 1909 5 620 82 426 91 231 76 553
407 222
1910 5 889 88 011 96 878 83 730 951 416 262
1911 6 067 90 813 102 749
1912 6 396 100 284 110 364
Sum utbetalt
arbeidslen.
Kr.
88 267
103 435
Gjennemsnitsloan
pr. aarsverk.
Kr.
Antal
hestekræfter.
972 416 863
1 031 545 485
I disse 4 aar steg antallet av aarsverk med 21.7 pct. og summen av utbetalt
arbejdsløn med 35.1 pet.
Ifølge fabrikinspektorernes aarsberetning steg arbeiderantallet fra 139 022 ved
utgangen av 1912 til 147 040 ved utgangen av 1913.
I det hele kan stigningen 1909 —1913 sættes til 28-29 pet.
Den samme betydelige stigning i industriens vekst finder man ved at se hen
til industrielle aktieselskaper.
Den lignede formue ved baandverkstællingen utgjorde 41,4 mill. kroner, og med
beregnet tillæg for dem, som ikke var ilignet formue, kommer man antagelig op
til 46-47 mill. kroner. Heri er dog ogsaa indbefattet formue utenfor bedriften.