Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

83
Fabriktælling
1909.
der heri sandsynligvis ogsaa er medregnet noget jern i andre former som f. eks.
stopegods, skruer, mottere, spiker, maskindele o. s. v. Forovrig vil ogsaa den
omstændigliet, at disse sidstnævnte jernformer som oftest betinger en saa meget
Mere pris end de almindelige smijernformer, bidrage sit til, at den opgivne mængde
vil være blit noget for hoi, men hvor meget er det imidlertid umulig at utlede
av de forhaandenværende opgaver.
Ved nogenslags beregning at bestemme forbruket av smijern og staal ved
de bedrifter, som ingen raastofopgaver har avgit, lar sig heller ikke gjøre, idet
dette sterkt avhænger av en række faktorer, som ikke kan tilveiebringes av de
foreliggende opgaver. Forst og fremst vil saaledes dette være avhængig av, om
bedriften overhodet har brukt smijern og staal, dernæst av, hvad den har producert,
dernæst om dens arbeide væsentlig har bestaat i nyvirke, reparations- eller
leiearbeide o. s. v. Rent anslagsvis maa dog det samlede forbruk kunne sættes
til 94 A, 95 mill. kg. til en værdi av mellem 10.7 og 10.8 mill. kr. Til nogen
belysning av dette sporsmaal kan det forovrig tjene at hitsætte handelsstatistikkens
opgaver over, hvad der fra utlandet blev tat hjem i det omhandlede aar
— 1909 — samt i det sidste aar, hvorfor man har opgaver:
1909 1913
Staal 1911 000 kg. 3 196 560 kg.
Stang- bolt- og baandjern 31 215 220 « 49 442 130 «
Jernplater 46 195 090 « 76 158 490 «
Staal- og jerntraadi 11 350 640 « .15 149 300 «
Ialt 90 671 950 kg. 143 946 480 kg.
smijern (se noten side 77). Da de øvrige heromhandlede bed rifter ikke driver
stoperi, maa man kunne gaa ut fra, at den største del av det resterende uspecifiserte
jern — 8 820 978 kg samt for 716 647 kr. (eller efter den nedenfor angivne gjennemsnitspris
ialt 15 107 355 kg ) — er smijern, og det saa meget mere, som de fleste
bedrifter ved siden av dette uspeeifiserte jern ogsaa har opgit forbruket av de mere
bearbeidede former som maskindele, spiker og skruer etc. Paa den anden side er
det imidlertid meget sandsynlig, at nogen av de bedrifter, som udelukkende liar
opgit sit samlede jernforbruk, heri ogsaa har medregnet forbruket av de nævnte
jernformer. For hvor stor en del av de 15 107 355 kg. dette er tilfælde, kan
imidlertid med nogen grad av sikkerhet ikke bestemmes.
Som alt nævnt har endvidere en række mindre bedrifter (ialt 42) kun opgit det
forbrukte smijerns værdi og ikke dets mængde, andre derimot kun værdi for endel
og forøvrig mængde og atter andre endelig saavel fuldstændige mFengde- soin
værdiopgaver. Ved de sidstnævnte bedrifter blev den gjennemsnitlige pris paa det
forbrukte smijern 11.4 øre pr. kg., og under forutsætning av, at gjennemsnitsprisen
har været den samme ogsaa ved de bedrifter, som kun har opgit værdier uten tilsvarende
mængdeopgaver, skulde de 576 889 kr., som disse opgir for smijern og
staal, tilsvare 5 060 430 kg. Til sammenligning kan anføres, at handelsstatistikken
for 1909 soin gjennemsnitspriser for stang- og baandjern opgir 11.8 øre pr. kg. og
for plater 1a2 øre pr. kg., altsaa litt Mere priser end de her benyttede.
Til slutning skal endelig anføres, at 154 bedrifter helt eller kun delvis hadde
avgit inoengdeopgaver over (let forbrukte rujern nemlig til 38 541 663 kg.
Herunder ikke medregnet videre bearbeidet jern- og staaltraad.