Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

3

Fabrikteling

1909.

I tabellen paa side 4 har man sammenstillet produktionsværdien for de enkelte

industrigrener.

Værdien av produktionen inden vor fabrikindustri (herunder dog medtat endel

haandverksindustri) utgjorde:

Produktion for egen regning 477,5 mill. kr.

Reparationsarbeide utfert for kunder for 17,3 •

Leiearbeide 4,8

Tilsammen 499.6 mill. kr.

Heri indgaar der dog som sagt adskillige dobbelttællinger, nemlig for alle

halvfabrikater, som er producert indenlands og indgaar i videre forædlede produkter.

Derimot er der ingen dobbelttælling for importerte halvfabrikater.

Disse dobbelttællinger vil forekomme baade for fabrikkernes egen produktion

og for reparationsarbeide, derimot ikke ved leiearbeide.

Den avholdte tælling byder ikke tilstrækkelige holdepunkter til med sikkerhet

at utskille disse dobbelte .anforsler. De mangler, som klæber ved opgaverne i det

hele, gjor sig selvfølgelig ogsaa gjaeldende her. Anførslerne er ikke ensartet og

heller ikke fuldstændige. Desuten gir materialet heller ikke oplysning om, hvorledes

de medgaaede halvfabrikater fordeler sig paa indenlandsk produktion og paa

import. Her er man da henvist til beregninger støttet til fabriktællingens opgaver

og til importstatistikken.

En beregning av produktionsværdien uten dobbelttællinger maa derfor ikke

betragtes som mere end et forsøk paa at naa til rent approksimative resultater.

Men ogsaa disse tør være av betydning til belysning av denne vigtige næringsgrens

økonomiske betydning.

Bruttoproduktionen er paa denne maate beregnet til folgende beløp :

Samlet værdi av egen produktion 477,5 mill. kr.

« - reparationsarbeider 17,3 «

Tilsammen 494,8 mill. - kr.

Herfra gaar anvendte indenlandske halvfabrikater 45,2

Tilbake 449,6 mill. kr.

hvortil kommer værdien av leiearbeide 4,8 «

Sum 454,4 mill. kr.

Industriens virkelige produktion skulde altsaa gaa op til et beløp omkring

454 millioner kroner.

Til bedømmelse av det hjemlige markeds og eksportens betydning for vor

industri kan det være av interesse at sammenholde disse opgaver med eksporten

av industrivarer.

Eksporten av industrifrembringelser er i handelsstatistikken anført med 98,2

millioner kr. i 1909 og 114,7 millioner kr. i 1910.

Heri er ikke medregnet trælast, heller ikke medicintran eller andre transorter.

For nu at kunne sammenligne disse tal, kan man til ovennævnte eksportbelop

lægge værdien av eksportert skur- og høvellast samt tran. Man faar da et samlet

More magazines by this user
Similar magazines