Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

3
Fabrikteling
1909.
I tabellen paa side 4 har man sammenstillet produktionsværdien for de enkelte
industrigrener.
Værdien av produktionen inden vor fabrikindustri (herunder dog medtat endel
haandverksindustri) utgjorde:
Produktion for egen regning 477,5 mill. kr.
Reparationsarbeide utfert for kunder for 17,3 •
Leiearbeide 4,8
Tilsammen 499.6 mill. kr.
Heri indgaar der dog som sagt adskillige dobbelttællinger, nemlig for alle
halvfabrikater, som er producert indenlands og indgaar i videre forædlede produkter.
Derimot er der ingen dobbelttælling for importerte halvfabrikater.
Disse dobbelttællinger vil forekomme baade for fabrikkernes egen produktion
og for reparationsarbeide, derimot ikke ved leiearbeide.
Den avholdte tælling byder ikke tilstrækkelige holdepunkter til med sikkerhet
at utskille disse dobbelte .anforsler. De mangler, som klæber ved opgaverne i det
hele, gjor sig selvfølgelig ogsaa gjaeldende her. Anførslerne er ikke ensartet og
heller ikke fuldstændige. Desuten gir materialet heller ikke oplysning om, hvorledes
de medgaaede halvfabrikater fordeler sig paa indenlandsk produktion og paa
import. Her er man da henvist til beregninger støttet til fabriktællingens opgaver
og til importstatistikken.
En beregning av produktionsværdien uten dobbelttællinger maa derfor ikke
betragtes som mere end et forsøk paa at naa til rent approksimative resultater.
Men ogsaa disse tør være av betydning til belysning av denne vigtige næringsgrens
økonomiske betydning.
Bruttoproduktionen er paa denne maate beregnet til folgende beløp :
Samlet værdi av egen produktion 477,5 mill. kr.
« - reparationsarbeider 17,3 «
Tilsammen 494,8 mill. - kr.
Herfra gaar anvendte indenlandske halvfabrikater 45,2
Tilbake 449,6 mill. kr.
hvortil kommer værdien av leiearbeide 4,8 «
Sum 454,4 mill. kr.
Industriens virkelige produktion skulde altsaa gaa op til et beløp omkring
454 millioner kroner.
Til bedømmelse av det hjemlige markeds og eksportens betydning for vor
industri kan det være av interesse at sammenholde disse opgaver med eksporten
av industrivarer.
Eksporten av industrifrembringelser er i handelsstatistikken anført med 98,2
millioner kr. i 1909 og 114,7 millioner kr. i 1910.
Heri er ikke medregnet trælast, heller ikke medicintran eller andre transorter.
For nu at kunne sammenligne disse tal, kan man til ovennævnte eksportbelop
lægge værdien av eksportert skur- og høvellast samt tran. Man faar da et samlet