Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

ssb.no

Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

9

Fabriktvell ing

1909.

og Sørlandets vedkommende viser et betragtelig fald (1 : 3 og 4) og for Vestlandet

en stor stigning (1 : 11.3).

Av de 314 moiler der indsendte brukbare produktionsopgaver, blev den formite

kornmængde opgit i de mest forskjelligartede maalenheter saasom tønder,

hektoliter, sækker indeholdende forskjellig antal liter og endelig kilogram. For

nu at faa enhet i disse opgaver maatte man omsætte dem til en fælles bencevning,

og valget stod da mellem rummaal og vegt. Da alle de største og mest moderne

utstyrte moiler uten undtagelse benyttet yegtenhet, fandt man det heldigst at omgjøre

det hele kvantum korn til kilogram.

Den saaledes beregnede samlede formaling var (se tabel 4) :

Havre

Rug

Byg

Hvete

Erter

Blandkorn

Ris og mais

Korn. Kilogram. Procent.

35 813 400

210 950 400

105 281 200

23 920 500

291 100

6 299 300

16 773 500

8.7

52.9

26.4

6.0

0.1

1.6

Ialt 399 329 400 100

Formalingen av rug utgjorde saaledei s vel 1/2 og av byg 1/4 av det samlede

kvantum korn formalt, mens alle de øvrige kornarter spillet en forholdsvis ubetydelig

rolle; av den sidste gruppe ris og mais var 1 del ris og 14 dele mais.

Til sammenligning skal meddeles, at i tre-aaret 1908 1910 var det gjennemsnitlige

aarlige forbruk l) av de forskjellige kornsorter:

Havre 172 052 000 kg.

Rug 304 973 000

Byg 176 900 000

Hvete 103 355 000 -

Erter 8 330 000 2) -

Blandkorn - 3)

Ris og mais 25 000 000

Ialt 790 610 000 kg.

1) Se Statistisk Aarbok 1911. Det importe mel er omgjort til det kvantum korn, hvorav

det er fremstillet.

2) Samt bonner og linser.

Blandkornet er fordelt paa havre og byg i forholdet 2 : 1.

4.3

More magazines by this user
Similar magazines