Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

9
Fabriktvell ing
1909.
og Sørlandets vedkommende viser et betragtelig fald (1 : 3 og 4) og for Vestlandet
en stor stigning (1 : 11.3).
Av de 314 moiler der indsendte brukbare produktionsopgaver, blev den formite
kornmængde opgit i de mest forskjelligartede maalenheter saasom tønder,
hektoliter, sækker indeholdende forskjellig antal liter og endelig kilogram. For
nu at faa enhet i disse opgaver maatte man omsætte dem til en fælles bencevning,
og valget stod da mellem rummaal og vegt. Da alle de største og mest moderne
utstyrte moiler uten undtagelse benyttet yegtenhet, fandt man det heldigst at omgjøre
det hele kvantum korn til kilogram.
Den saaledes beregnede samlede formaling var (se tabel 4) :
Havre
Rug
Byg
Hvete
Erter
Blandkorn
Ris og mais
Korn. Kilogram. Procent.
35 813 400
210 950 400
105 281 200
23 920 500
291 100
6 299 300
16 773 500
8.7
52.9
26.4
6.0
0.1
1.6
Ialt 399 329 400 100
Formalingen av rug utgjorde saaledei s vel 1/2 og av byg 1/4 av det samlede
kvantum korn formalt, mens alle de øvrige kornarter spillet en forholdsvis ubetydelig
rolle; av den sidste gruppe ris og mais var 1 del ris og 14 dele mais.
Til sammenligning skal meddeles, at i tre-aaret 1908 1910 var det gjennemsnitlige
aarlige forbruk l) av de forskjellige kornsorter:
Havre 172 052 000 kg.
Rug 304 973 000
Byg 176 900 000
Hvete 103 355 000 -
Erter 8 330 000 2) -
Blandkorn - 3)
Ris og mais 25 000 000
Ialt 790 610 000 kg.
1) Se Statistisk Aarbok 1911. Det importe mel er omgjort til det kvantum korn, hvorav
det er fremstillet.
2) Samt bonner og linser.
Blandkornet er fordelt paa havre og byg i forholdet 2 : 1.
4.3