Fabriktællingen i Norge 1909. Fjerde hefte. Produksjonsstatistik.

15Fabrikttelling
1909.
Bedrifter. Arbeidere. Takst.
Kr.
Enkeltmænd . 1 565 23 066 68 193 295
Ansvarlige selskaper . 574 8 564 30 789 007
Aktieselskaper 977 62 453 242 680 280
Det offentlige etc 119 4 682 19 225 063
Endelig kan det til slutning ogsaa ha sin interesse at se, hvor meget av
vor fabrikindustri der blev drevet helt for norsk regning. For de selvstændig
takserte fabrikker stillet dette sig som følger :
Bedrifter. Arbeidere. Takst.
Kr.
Norsk 2 123 62 863 184 212 181
Delvis norsk 87 12 460 65 196 540
Utenlandsk 36 4 351 18 670 200
Eller naar ogsaa det beregnede tillæg medtages for de fabrikker, som ingen
selvstændig takst hadde, eller for hvem opgaver manglet:
Norsk 242 604 951 kr.
Delvisk norsk 80 012 494
Utenlandsk 28 270 200 »
Tør man endelig gaa ut fra, at taksten for de delvis norske selskapers
vedkommende kan fordeles paa norsk og fremmed i samme forhold som disse
selskapers aktiekapital 1, skulde fabrikker med en samlet takst paa kr. 272 049 551
bli drevet for norsk regning og fabrikker med en samlet takst paa kr. 78 838 096
for fremmed regning. Med andre ord, av den fabrikindustri, som blev drevet
i egne lokaler, tilhørte i 1909 77.6 pct. landets egne borgere og 22.4 pct. utkendinger.
Formue.
I omstaaende tabel (side 17) har man gjengit opgaverne over formue for
de enkelte bedriftsgrupper.
Ogsaa for formuens vedkommende er det fortrinsvis de mindste bedrifter,
som ikke blev drevet selvstændig, eller som av anden grund ingen formue hadde.
En meget betydelig del av denne formue var naturligvis bundet i bygninger,
maskiner og lignende kapitalgjenstande.
Av de. 2 246 bedrifter (med 79 674 arbeidere), som hadde selvstændig takst,
blev det opgit, at 243 (med 3 894 arb.) ingen selvstændig formue hadde, at
Paa en mindre undtagelse nær tilhørte samtlige delvis norske bedrifter aktieselskaper.
Om fordelingen av deres kapital se Fabrikteelling hefte I, side 162.