Vredens Vin_da

Vredens Vin
selv til fængsel og død. Men hans bønner blev afvist. Hvis Luther skulle dø, samlede
reformationens håb sig om hans unge medarbejder. Ved sin afsked med ham sagde Luther:
„Hvis jeg ikke kommer tilbage, og mine fjender lader mig dræbe, så bliv ved med at lære og
holde fast ved sandheden. Arbejd i mit sted. Hvis du stadig lever, vil min død kun betyde
lidt.“9Studenter og borgere, der havde samlet sig for at overvære Luthers afrejse, var dybt
bevægede. En stor skare, hvis hjerter var blevet grebet af evangeliet, bød ham grædende
farvel. Således drog reformatoren og hans ledsagere af sted fra Wittenberg. {MBF 122.1}
På rejsen mærkede de folks bange anelser. I nogle byer viste man dem ingen ære. Et sted,
hvor de gjorde ophold for natten, udtrykte en venligsindet præst sin frygt ved at vise Luther
billedet af en italiensk reformator, som havde lidt martyrdøden. Næste dag fik de at vide, at
Luthers skrifter var blevet lyst i band i Worms. Kejserlige udsendinge pålagde folk at
aflevere de forbudte skrifter til myndighederne. Kejserens herold frygtede for Luthers
sikkerhed og spurgte derfor, om han stadig ville fortsætte rejsen. Han svarede: „Om jeg så
bliver belagt med interdikt i hver eneste by, vil jeg dog fortsætte.“10 {MBF 122.2}
I Erfurt blev Luther modtaget med æresbevisninger. Omgivet af beundrende skarer gik
han gennem de gader, hvor han så ofte havde gået med tiggerposen. Han besøgte sin
klostercelle og tænkte på de kampe, hvor det lys, som nu overstrømmede Tyskland, først
havde omstrålet ham. Han blev indstændigt opfordret til at prædike. Og skønt det var blevet
forbudt, gav herolden ham tilladelse, og den munk, som engang havde været klostrets slave,
besteg nu prædikestolen. {MBF 122.3}
For en stor forsamling talte han ud fra Jesu ord: „Fred være med jer!“ „Filosoffer,
doktorer og skribenter,“ sagde han, „har forsøgt at lære mennesker, hvordan de skal opnå et
evigt liv, og det er ikke lykkedes for dem. Nu skal jeg fortælle jer hvordan: Gud har oprejst
et menneske fra de døde, vor Herre Jesus Kristus, for at han skulle overvinde døden,
udrydde synden og lukke Helvedes porte. Dette er frelsens værk. Kristus har sejret! Dette er
det glade budskab, og vi er frelst ved ham og ikke ved vore egne gerninger. Vor Herre Jesus
Kristus sagde: ‘Fred være med jer! Se mine hænder.’ Det vil sige: Se, o menneske, at det er
mig, mig alene, som har borttaget din synd og løskøbt dig; og nu har du fred, siger
Herren.“ {MBF 122.4}
Han fortsatte, idet han viste dem, at sand tro vil vise sig i et helligt liv. „Da Gud nu har
frelst os, så lad os leve sådan, at han kan godkende det. Er du rig? Så lad din rigdom blive
brugt til at dække de fattiges fornødenheder. Er du fattig? Så lad din tjeneste være nyttig for
de rige. Hvis dit arbejde kun gavner dig selv, er den tjeneste, du foregiver at vise Gud, en
løgn.“11 {MBF 123.1}
Folk lyttede som tryllebundne. Livets brød blev uddelt til disse hungrende sjæle. Kristus
blev hævet højt over paver og præster, kejsere og konger. Luther talte ikke om sin egen
92